23948sdkhjf

Nye tider på Den Jyske Håndværkerskole

Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten er en hjørnesten i den danske plastindustri. Det er herfra størstedelen af de nye plastmagere uddannes, og skolen spiller derfor en vigtig rolle for branchens fremtid. Efter en periode med økonomiske udfordringer og udskiftninger i organisationen, ser skolens direktør Jesper Kofoed Petersen nu fremad med friske øjne

- Det skal være en god oplevelse at gå på Den Jyske Håndværkerskole, og man skal tage herfra og føle, man har lært noget, man også kan bruge.

Sådan lyder det klare budskab fra Jesper Kofoed Petersen, direktør på Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten.

Skolen uddanner årligt mellem 40 og 70 nye plastmagere og er den største af de to plastmageruddannelser i Danmark. Udover skolen i Hadsten kan man også uddanne sig til plastmager på AMU Syd i Ribe.

På Den Jyske Håndværkerskole bor og spiser eleverne på skolen i de uger, hvor de har undervisning. Skolen er derfor også indrettet med et livligt studiemiljø med fritidsområder, der foruden lektievejledning også byder på elevcafé, sportsfaciliteter, e-sport og en udendørs swimmingpool! Skolen har omkring 1.160 elever, der udover plastmagere også tæller elektrikere, tømrere, tækkemænd og køleteknikere.

Lasse Olsen på 25 år er én af de plastmagerelever, der lige nu er tilbage på skolen for at få undervisning. Han går på hovedforløb 3 og skal snart tilbage til virksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S, hvor han har en læreplads. Selvom han har valgt ikke at sove på skolen, men kører hjem til Randers hver dag, er han alligevel glad for skolens faciliteter.

- Jeg kan godt lide at være her. Og måske vælger jeg at sove her, når vi senere på uddannelsen kommer tilbage for at have eksamen. Så kan jeg være her hele natten, siger han.

Lasse Olsen valgte at begynde på Den Jyske Håndværkerskole, fordi en af hans venner på produktionsskolen fortalte ham om muligheden.

- Jeg valgte plastmageruddannelsen, fordi der var lærepladsgaranti dengang. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle lave, så jeg tænkte, jeg lige så godt kunne prøve noget, hvor der er en garanti, for at jeg kan gøre uddannelsen færdig, siger han.

Uddannelse i modvind

For Plastindustriens vedkommende er plastmageruddannelsen essentiel. Mange danske plastvirksomheder har én eller flere plastmagere ansat og plastmagerne tilfører en afgørende viden til produktionen. Derfor bliver der i branchen hele tiden holdt et vågent øje med, hvordan plastmageruddannelsen udvikler sig.

De senere år har uddannelsen oplevet et faldende optag af nye elever. Det lave elevtal har kunnet mærkes på økonomien og i perioder har skolen været tæt på at aflyse opstart af nye hold på plastmageruddannelsen. Så sent som i december så det ud til at skolen ikke kunne gennemføre undervisningen af et nyt hold i januar, da kun otte elever var tilmeldt. Sidenhen kom der flere elever til, og holdet kunne starte op.

Skolen har også skiftet ud på flere poster og derfor er der ifølge direktør Jesper Kofoed Petersen nu behov for, at skolen ser fremad med nye friske øjne.

Vi skal sikre, at vi har en god uddannelse, af en høj kvalitet så vores elever får en god oplevelse, mens de er her Jesper Kofoed Petersen, direktør på Den Jyske Håndværkerskole

- Vi skal finde en balance, hvor vores plastmageruddannelse fungerer med et lavere elevtal. Selvom vi har færre elever end tidligere, skal vi sikre, at vi har en god uddannelse af en høj kvalitet, så vores elever får en god oplevelse, mens de er her. Det er dét, der er mit fokus nu, og dét jeg har talt med personalet om, siger Jesper Kofoed Petersen.

- Men samtidig skal vi også sikre, at virksomhederne er trygge ved at sende deres lærlinge på skolebænken, fordi de ved, at de får noget med hjem, de kan bruge.

Fordi plastmageruddannelsen har færre elever, end for eksempel tømrer- og elektrikeruddannelserne, har skolen været nødt til at gøre plastværkstedet mindre og afgive lokaleplads til de andre uddannelser. Men for Jesper Kofoed Petersen er det afgørende, at Plastmageruddannelsen fortsat kan levere kvalitet.

- Vi er nødt til at tilpasse os virkeligheden og erkende, at elevniveauet generelt er lavere i dag, end det var engang. Derfor skal vi finde et leje, hvor vi har et stabilt elevtal, men til gengæld giver dem en god og brugbar uddannelse, siger han.

Fremtidens behov

Brancheforeningen Plastindustrien planlægger i den kommende tid at gennemføre en analyse af medlemsvirksomhedernes fremtidige kompetencebehov. For Jesper Kofoed Petersen er det vigtigt, at Den Jyske Håndværkerskole netop tager højde for industriens behov, når den uddanner nye plastmagere.

- Jeg lytter mig til, at nogle af virksomhederne efterspørger nogle meget specifikke kompetencer hos vores plastmagere. Der kan det være relevant for os at se på Plastindustriens behovsanalyse og lære noget af den.

En af overvejelserne går blandt andet på, om plastmageruddannelsen skal bygges op af moduler, så kommende plastmagerelever selv kan vælge blandt en række specifikke moduler, der klæder dem på med forskellige kompetencer.

- Der kan vi lade os inspirere af elektrikeruddannelsen, som for nogle år siden gik over til en modulopbygning. Det kunne godt være, at vi også skulle være åbne for dét på plastmageruddannelsen. Så eleverne først har nogle grundlæggende fag og derefter får mulighed for at vælge blandt nogle moduler, siger Jesper Kofoed Petersen.

Idéerne om en modulopbygning bliver også godt modtaget hos plastmagerelev Lasse Olsen.

- Jeg kan egentlig godt lide den måde uddannelsen er sammensat på. Jeg kan godt lide, at man veksler mellem at være på skole i et par uger og så ud på virksomheden og bruge sin erfaring. Men, fordi jeg arbejder med ekstrudering på min læreplads, skal jeg slet ikke bruge sprøjtestøbning, når jeg er færdig på skolen. Så det ville da være interessant, hvis man kunne vælge mere ud fra, hvad man skal bruge, når man kommer tilbage på en virksomhed, siger han.

I Plastindustrien fortæller administrerende direktør Thomas Drustrup, at man arbejder tæt sammen med Den Jyske Håndværkerskole om at styrke plastmageruddannelsen.

- Det er en bunden opgave, at vi som branche formår at tiltrække fremtidens talenter. Det er noget, vi arbejder meget med i Plastindustrien. Og vi er løbende i dialog med uddannelsesinstitutionerne omkring, hvordan man kan bygge uddannelserne op, så de matcher virksomhedernes reelle behov, både i indhold og form, siger Thomas Drustrup.

- Alt tyder på, at der bliver brug for endnu flere hænder til industrien de kommende år. Derfor er det også vores ambition, at uddannelserne skal vækste. Der har vi brug for at arbejde tæt sammen med de skoler, der kan levere de kompetencer, virksomhederne efterspørger.

Artiklen er oprindeligt udgivet i Magasinet Plastforum 26. april 2024 som en del af Plastindustriens indstik.

Den Jyske Håndværkerskole

Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten er opbygget som et campus, hvor eleverne i deres skoleperioder kan bo på skolen.

Antal årselever: 1160

Senge på skolehjem: 599

Uddannelser:

Eud: Elektriker, tømrer og tækkemand, plastmager og køletekniker.

Eux: Elektriker, plastmager og tømrer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062