23948sdkhjf

Rørproducent råber vagt i gevær: Rekordvåde somre skader danske havmiljøer

Den danske sommer har været urimeligt våd: I juli 2023 er faldet dobbelt så meget nedbør i forhold til normalt. Juli blev dermed den vådeste juli i Danmark, siden målingerne startede i 1874 (Kilde: DMI).

Plastproducenten Uponor - der producerer regn- og spildevandsrør i plast - blander sig i den forbidelse i debatten med konkrete tiltag.  Der skal nemlig tages højde for de farlige, forurenende stoffer i overfladevandet, inden de ændrede regnvejrsmønstre forurener de danske søer, åer og havmiljøer, siger regnvandsspecialist fra Uponor, Karsten Højlund.

- Det er helt tydeligt, at vi bør tage vores forholdsregler for bedst muligt at kunne behandle og rense de store mængder nedbør, inden det forurener recipienterne, siger Karsten Højlund i en pressemeddelelse.

Tidligere har det reelt kun været muligt at gisne om indholdet af forurenende stoffer i det afstrømmende overfladevand og resultatet af rensningen. Ved at beregne og dokumentere indholdet af vandet gennem nye innovative renseløsninger, kan man langt bedre tilpasse og justere metoderne og løsningerne og herved opnå en bedre vandkvalitet med færre skadelige stoffer, som ellers ville være endt i de danske recipienter.

BAT sætter en stopper for udvikling

At der er noget om snakken, kan aflæses direkte i indholdet af danske vandmiljøer. En tilstandsvurdering fra 2019 af vandkvaliteten i de danske vandløb, søer og kystvande viser, at kun en procent af danske vandløb er i såkaldt ”god stand”, mens det for søer kun er ti procent. Der er samtidig tale om en undersøgelse med meget store mørketal, og eksperter forventer, at den generelle tilstand er markant værre.

Næste store tilstandsrapport udføres i 2024. Selvom der er sket meget på fem år, halter vi stadig efter vores europæiske naboer, fortæller forsker og forretningsleder ved Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut, Katrine Nielsen:

– Alt tyder fortsat på, at det står skidt til i den danske natur. Selvom der er stor vilje til at gøre noget ved rensningen af regnvandet, kan det være svært for rådgivere og aktørerne ved forsyningsselskaberne at agere i den komplekse, og til tider utilstrækkelige, lovgivning, der er på området, fortæller Katrine Nielsen.

Selvom der er stor vilje til at gøre noget ved rensningen af regnvandet, kan det være svært for rådgivere og aktørerne ved forsyningsselskaberne at agere i den komplekse, og til tider utilstrækkelige, lovgivning, der er på området Katrine Nielsen, forsker ved Teknologisk Institut.

Hun refererer til EU’s Vandremme-direktiv, som er sat i verden for at opnå og opretholde god biologisk og kemisk tilstand i åer, søer og havmiljøet. I Danmark er direktivet implementeret i Bekendtgørelse 1433 af 21/11/2017, med henvisning til at udledning af forurenende stoffer skal begrænses ved hjælp af ”bedste tilgængelige teknik” til rensning af regnvand (BAT). 

Forskellige afgørelser i Miljø- og fødevareklagenævnet, tidligere Naturklagenævnet, har medført udsigt til øget rensning, samtidigt med at BAT-begrebet giver begrænsninger for udviklingen i brugen af nye rensemetoder.

Problemstillingen er grundigt beskrevet af forskere og fagfolk i special- og fagmedier gennem de seneste tre år, uden at der dog for alvor er fundet en løsning. Derfor vil Uponor nu give sit besyv med.

Rens ved kilden og dokumenter renseeffekten før udledning til recipienter

Uponor har for nyligt lanceret et nyt koncept ”Stormwise” til håndtering af regnvand. Konceptet tilbyder løsninger til tilbagehold, magasinering, nedsivning, regulering og ikke mindst rensning af afstrømmet overfladevand. Uponors Stormwise-team anvender et moduleringsprogram til at beregne og dokumentere renseeffekten ved specifikke renseløsninger.

Katrine Nielsen støtter op om Uponor og andre producenters tiltag:

- Med forvirringen over hvad EU-direktivet og BAT reelt indebærer, er det helt forståeligt, at mange forsyningsselskaber og rådgivere har været tøvende med at benytte nye teknologier og løsninger i risiko for at komme i klemme i forhold til lovgivningen. Nu må vi se, hvad den kommende tilstandsrapport afslører, men jeg er ikke i tvivl om, at der er brug for nye rensningsteknologier og en grundigt defineret fælles model at arbejde ud fra, for at vi for alvor kan komme videre med at forbedre vandkvaliteten i Danmark, siger hun til slut.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.36