23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Induflex udvider maskinparken og øger kapaciteten

De seneste års oprustning af maskinparken hos plastbearbejdningsvirksomheden Induflex fortsætter. Denne gang er en større fem-akset CNC-fræser blevet tilføjet for at forøge kapaciteten og skabe nye muligheder for bearbejdning af større emner.

For at imødekomme den stigende efterspørgsel på specialfremstillede plastemner fra diverse industrier har plastbearbejdningsvirksomheden Induflex investeret i sin tiende HAAS-maskine. Denne gang er det en HAAS UMC-1000SS, en fem-akset CNC-fræser, der reducerer opstillinger og øger nøjagtigheden ved fremstilling af flersidede og komplekse emner. Denne investering er afgørende for at opretholde væksten.

"Flere opdager de tekniske kvaliteter, som teknisk plast kan tilbyde som maskindele og komponenter i produktioner. Det resulterer også i en stigende efterspørgsel på vores ydelser, især når komplekse og større opgaver bliver mere dominerende. Den nye fræser åbner dørene for nye muligheder ved at håndtere større opgaver og i nogle tilfælde løse dem hurtigere," deler direktør Rico Larsen.

 

Øget kapacitet og optimeret produktion

Induflex har oplevet en solid ordreindgang de seneste år, især inden for specialfremstillede plastemner til industrier som fødevare-, logistik- og maskinindustrien. For at opfylde den stigende efterspørgsel blev der implementeret en omfattende investeringsplan til udvidelse af maskinparken. Dette omfattede tilføjelser som en mindre fem-akset CNC-fræser, en ny drejebænk og en cobot inden for de seneste to år. Den seneste tilføjelse af en fem-akset CNC-fræser repræsenterer næste skridt mod en endnu mere effektiv produktion.

"Den nye fræser er det naturlige næste skridt i udviklingen af vores produktion. Vi arbejder med komplekse løsninger, og efterspørgslen efter en fem-akset maskine til håndtering af diverse opgaver er stigende. Det betyder travlhed i produktionen og en næsten fuldt udnyttet kapacitet. Men med den nye fræser udvider vi ikke blot vores kapacitet; den løser også større og mere komplekse opgaver," udtaler Martin Staun, produktionschef hos Induflex, og fortsætter:

"Dermed kan vi nu håndtere opgaver, der normalt ville kræve flere opstillinger på en traditionel tre-akset fræser, alt sammen i én opstilling i den nye fem-akset fræser. Dette giver os en langt mere fleksibel produktion, der kan levere skræddersyede plastemner til vores kunder."

 

Lægger grundlaget for vækstambitioner

Kontinuerlige investeringer i nye maskiner og teknologi udgør en central del af Induflex' ambitiøse vækststrategi. Med konstante fremskridt inden for produktionsteknologi og en voksende efterspørgsel efter specialfremstillede og komplekse plastemner er det afgørende for virksomheden at følge med den seneste udvikling.

"Vores investeringsstrategi har altid haft fokus på at optimere og styrke vores produktion. Det har allerede båret frugt for os i en noget turbulent tid som produktionsvirksomhed. Nu står vi endnu stærkere og er forberedt på at imødekomme ordreindtaget i 2024. Derfor forventer vi en vækst på minimum 15 procent næste år," afslutter Rico Larsen.

Induflex A/S
Hagensvej 25
9530 Støvring
Rebild Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12828195
P nummer: 1000452351

Kontaktperson

MK
Mads Kaasgaard
Marketing Manager
mlk@induflex.dk

Send til en kollega

0.063