23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kapacitet har stor gavn af samarbejde med ZEISS

Man skal være kreativ og have passion for hands-on teknologi og produktudvikling, hvis man vil arbejde i hardtech-firmaet Kapacitet. ZEISS bistår Kapacitet med teknologi og sparring.

Firmaet Kapacitet har en unik profil, idet de fleste medarbejdere både har en håndværksmæssig uddannelse og en ingeniøruddannelse. Selv om Kapacitet arbejder med løsninger på et højt teknologisk niveau, er det et krav, at man kan bruge sine hænder.

- Jeg plejer at sige, at vi er et mekanikhus med can-do-spirit. Vi arbejder med mekanik i mange dimensioner og blandt andet med noget så klassisk som apparatelektronik. Vi får ting til at virke, og vi udfordrer vores kunders business cases. Vi tænker meget i minimum viable products, og i forbindelse med udvikling af nye produkter fokuserer vi på, hvad der er nødvendigt og tilstrækkeligt. Det betyder så også, at vi udfordrer kunderne på ting, der ”kunne være rare at have med” som en del af det færdige produkt, siger Kapacitets CEO Helle Olund Villumsen.

Kapacitet arbejder for og med både startups og førende teknologivirksomheder. Kunderne hører hjemme i en række forskellige brancher, fx medico, det maritime område/offshore, industri og consumer. Kapacitet supporterer eksempelvis firmaer som Veo fra den tidlige idégenerering og konceptualisering over detailudvikling, simulering og prototyping til færdigt produkt klar til introduktion på markedet og scaleup.

ZEISS er sparringspartner

Hos Kapacitet kommer man ifølge R&D engineer Marie Bay Borg, som ses på billedet, langt med en skydelære og taktil opmåling. Men det er ikke alt, der kan ses med det blotte øje, og derfor har Kapacitet stor gavn af at samarbejde med ZEISS.

- ZEISS leverer ydelser til os på to hovedområder: De står for opmåling i forhold til vores CAD og input til målestrategi og tegningsoptimering. Og de bistår os med materiale til bl.a. root cause-analyser. Det kan eksempelvis være en pakning, der sidder forkert og enten ikke tætner eller sidder i klemme, og hvor man er nødt til at kigge ind i en part ved hjælp af CT-scanning. Det kan også være positionering af et emne i forhold et andet. Her får vi mere præcise måleresultater med de teknologiske muligheder, ZEISS råder over, så vi kan foretage de nødvendige justeringer af designet, siger Marie Bay Borg. 

Ifølge Marie Bay Borg er det ikke alene teknologien, der gør ZEISS til en god samarbejdspartner.

- De ved, hvad de taler om, og de er fantastisk gode at sparre med. De er gode til at lytte og til at komme med kvalificeret feedback. Man får et præcist resultat, som kan dokumenteres, og som alle kan forstå. Desuden er de fleksible, og så er de rare at være sammen med, siger Marie Bay Borg.

Hvis du vil holde dig opdateret om måleteknik, kan du tilmelde dig ZEISS' nyhedsbrev her.

Carl Zeiss A/S
Bregnerødvej 133A, 1. sal
3460 Birkerød
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84786217
P nummer: 1002703834

Send til en kollega

0.047