3D-print rådgivning
Vil du gerne i gang med 3D-print, men er du i tvivl om, hvordan du sikrer at du skaber værdi? På Teknologisk Institut - Materialer har vi mange års erfaring med at hjælpe virksomheder på hele 3D-print rejsen. Så hvad du end har af udfordringer i forhold til at komme i gang med 3D-print eller sikre værdiskabelsen, så står vi klar til at være din totalleverandør.
Når det kommer til at implementere industriel produktion med 3D-print, er det vigtigt at forstå, at det ikke kun handler om at investere i en 3D-printer. Hele workflowet og processen omkring produktionsmetoden skal tænkes ind fra starten. For at opnå succes med implementeringen af 3D-print, er det derfor afgørende med kompetent rådgivning, som tager hensyn til netop din virksomheds behov.
Sådan kan vi hjælpe dig
På Teknologisk Institut kan vi tilbyde dig rådgivning og ekspertise inden for alle områder af industriel 3D-print, herunder:
- Hjælp med at vælge egnede emner til 3D-print
- Udarbejde strategiske planer, der dækker alle aspekter og perspektiver af 3D-print
- Innovation og udvikling
- Optimering af design
- Produktion og efterbehandling
- Kvalitetssikring og certificering
- Arbejdsmiljø i produktionen
- Softwareudvikling og digital simulering
- Teknologioverførsel og implementering i industrien
- Materiale og procesoptimering
Vi har ekspertisen til at hjælpe dig med at gøre din industrielle 3D-print produktion succesfuld, og vores mål er at sikre, at du får det optimale ud af teknologien i din virksomhed. Kontakt os, så vi kan drøfte dine behov og finde den bedste måde at støtte dig på din 3D-print rejse.