23948sdkhjf

Guide: Bliv klogere på 5G

Du har formentlig hørt lidt om 5G, men ved du hvad det helt præcist går ud på? Det er noget med mobiler, internet, forbindelse og så videre.

Hvis du ikke ved det, er det helt i orden. Det bliver lanceret her i 2020, hvilket vil sige at du snart bliver introduceret for det uanset hvad. Så derfor kan lige så godt læse videre og blive klogere på hvordan det fungerer, hvornår du kan få det og hvad det kræver.

Sådan fungerer det
5G står for den 5. generation af mobilnetværk, hvilket betyder at det er en endnu hurtigere og bedre version af 4G. Det betyder at du nu har mulighed for at uploade og downloade, meget hurtigere end før. Er du typen der elsker at streame, vil du elske det nye 5G. Du kan nemlig være sikker på at din film ikke loader alt for længe, eller at musikken pludselig stopper.

Grunden til at vi får implementeret det nye netværk, er fordi danskernes dataforbrug fortsat stiger for hvert år. Derfor er det nødvendigt med et netværk som kan håndtere behovet og levere når der er brug for det. Dette er blot endnu et led i den teknologiske udvikling.

5G er kommet til Danmark
I 2020 kommer 5G til Danmark, hvilket betyder at du har mulighed for at prøve den nye forbedrede version. Det kommer ikke til hele landet med det samme, men løbende i forskellige områder. Når det kommer, vil der være fire teleselskaber som tilbyder den nye version.

"5G dækningen i danske byer varierer meget alt efter hvilket netværk man benytter. Tjek 5G dækningen i din by og match mod TDC’s, 3’s og Telenor/Telias 5G netværk.", Nicolas Fredriksen, 5G-netværk.dk.

Umiddelbart vil TDC Group være først klar med 5G, hvor de andre selskaber vil følge efter i det følgende år. Derfor skal du tjekke med dit eget selskab, for at få den helt præcise dato for lanceringen af netværket. Som udgangspunkt starter det nye netværk i de største byer, og efterfølgende vil det brede sig over landet.

Hvad kræver det for at få 5G?
For at du kan få 5G, er det nødvendigt at lave nogle opgraderinger. Først og fremmest skal du være i nærheden af 5G i danske byer. Heldigvis kommer netværket til hele Danmark, og derfor kommer du højst sandsynligt til at bo i nærheden af en netværksmast.

Men udover at være i nærheden af en mast, så skal du også have en mobil som kan modtage 5G, samt et abonnement med 5G. Eftersom man længe har vidst at det nye netværk kom til verden i 2020, har man allerede i 2019 forberedt flere mobilmodeller, til at kunne modtage det nye netværk. Det vil sige at hvis du købte en ny mobil i 2019, er der en god chance for at den kan fungere med det nye netværk.

Hvis du ikke har det rette abonnement, er der sikkert god chance for at du kan skifte ved dit mobilselskab.

Send til en kollega

0.032