Erfaren industritekniker/CNC-operatør søges
Hos ODIN Engineering søger vi en dygtig industritekniker/CNC-operatør, der trives med komplekse opgaver, høj præcision og produktion i små serier.
Du kommer til at arbejde med programmering, opstilling og CNC-bearbejdning på moderne bearbejdningscentre, hvor forståelse for emnets funktion og kompromisløs kvalitet er en naturlig del af hverdagen. Det, du producerer, monteres ofte i vores helt unikke maskinkonstruktioner her på site eller ude i verden.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet industritekniker eller efteruddannet maskinarbejder
- Har erfaring med Heidenhain og gerne Mastercam
- Er kvalitetsbevidst og med sans for detaljen
- Mødestabil, pålidelig og ansvarsbevidst (Humor er et ’must’)
Vi tilbyder
Du bliver en del af en virksomhed med høj faglighed, spændende specialopgaver, frihed under ansvar og et stærkt kollegialt fællesskab.
Arbejdssted: Slagelse
Tid: 37 timer om ugen
Start: Snarest muligt