Senior Customer Application Engineer søges

Senior Customer Application Engineer – med fokus på SW, stærkstrøm og energidata
Vil du være med til at udvikle og implementere intelligente løsninger, der transformerer energisektoren?
Hos Landis+Gyr søger vi en teknisk stærk og strategisk tænkende profil, der kan tage medansvar for udvikling, konfiguration og analyse af løsninger til håndtering og definering af data fra Energimålere – og samtidig spille en nøglerolle i presales og udbudsprocesser.
Du bliver en del af et globalt innovativt miljø, hvor vi arbejder med avanceret måler/sensor teknologi, Smart Grid og datasikkerhed – og hvor dine kompetencer inden for stærkstrøm, software og projektledelse kommer i spil.
Din rolle
Du får ansvar for at sikre, at vores løsninger matcher kundernes tekniske krav – fra kvalificering af udbud til levering og implementering. Du bliver bindeled mellem udvikling, analyse og kundedialog, og du får mulighed for at præge både produkt og proces.
Dine opgaver
- Videre udvikling og konfiguration af kunde software platforme til analyse og håndtering af måler/sensor data
- Teknisk kvalificering af udbud og kundekrav i presales-fasen
- Rådgivning og support til DSO’er og forsyningsselskaber
- Sikre assistance til kunder med korrekt dataflow og integration med DataHub
- Deltagelse i kundemøder og teknisk afklaring – både online og fysisk
- Projektledelse og koordinering af tekniske leverancer
Din profil
- Civilingeniør, Softwareingeniør eller tilsvarende teknisk uddannelse
- Ekspert i stærkstrøm og elnet (Grid), Smart Grid og datasikkerhed
- Erfaring med softwareudvikling og analyse af energidata
- Stærke projektlederkompetencer – gerne fra regulerede miljøer
- Flydende i dansk og engelsk – svensk/norsk er en fordel
- Klar til at rejse 5–10 dage om året i Skandinavien
Vi tilbyder
- En central rolle i en global virksomhed med fokus på innovation og bæredygtighed
- Mulighed for at arbejde med banebrydende teknologi og komplekse tekniske løsninger
- Et stærkt fagligt miljø med dygtige kolleger og høj grad af selvstændighed
- Gode udviklingsmuligheder – både teknisk og ledelsesmæssigt