
Business Coordinator
Stillingen
Som Business Coordinator skal du varetage en vigtig nøglerolle, hvor du får ansvaret for at koordinere salg, indkøb, logistik og serviceopgaver for selskabet. Din hverdag vil bære præg af afvekslende arbejdsopgaver og projekter af skiftende karakter og størrelse. Du vil indgå i et team på 8 dygtige medarbejdere, der alle brænder for digitalisering, Industri 4.0 og IIoT.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Indkøb.
- Optimering af ordrer og leverancer.
- Vedligeholde leverandørkartotek.
- Ordrebehandling.
- Fakturering samt håndtering af fragt.
- Opdatere og vedligeholde prislister.
- Support til salgsafdelingen.
- Diverse ad hoc opgaver.
Stillingen refererer til Director for Data Intelligence A/S.
Faglige Kvalifikationer
Vi forventer, at du har en uddannelse indenfor indkøb, logistik eller salg, samt erfaring fra en lignende stilling. Du er vant til at arbejde i økonomisystemer, og kendskab til NAV er en klar fordel omend ikke et krav.
Jobbet kræver at du kan samarbejde på tværs af mange niveauer, så det er vigtigt, at du har gode kommunikationsevner og kan tale og skrive med både kunder, leverandører og kolleger på både dansk og engelsk.
Personlige kvalifikationer
Som person er du ansvarsbevidst og resultatorienteret. Du arbejder passioneret, skaber fornyelse og brænder for at få succes, mens du fungerer som inspirationskilde for dine kolleger. Du har sans for detaljen men bevarer samtidig overblikket, og så er du en team player, der kan samarbejde på tværs af funktioner, afdelinger og landegrænser.
Vi tilbyder
En yderst interessant stilling i en innovativ virksomhed i vækst, hvor der er gode udviklingsmuligheder på det faglige og personlige plan. Vi sætter en ære i at bibeholde den uformelle organisation, hvor både aktivitetsniveauet og humøret er højt.
Vi tilbyder attraktive personaleforhold, løn efter kvalifikationer, vide rammer og frihed under ansvar. Du får en alsidig hverdag, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med dygtige, passionerede og engagerede teknikere, udviklere og ingeniører.
Data Intelligence
Data Intelligence er en del af Eltronic Group. Vi er en softwarevirksomhed der arbejder inden for industri 4.0. Vi hjælper produktionsvirksomheder med at øge effektiviteten, reducere omkostningerne og forbedre produktkvaliteten ved at opsamle, analysere og visualisere produktionsdata.
Sådan ansøger du
Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Jesper Rantala på +45 27 24 60 03.
Samtalerne bliver afholdt løbende, da vi ønsker stillingen besat snarest mulig, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.