CSR-Rådgiver
Er du kundefokuseret, og ynder du at levere en høj grad af service? Banker dit hjerte for CSR og for at skabe fair og gode arbejdsforhold? Så bliv en del af en dynamisk virksomhed, der har plus på gode-kollegaer-kontoen og et fagligt højt vidensniveau, hvor vores kunder er kernen i det, vi gør.
Send os din ansøgning og bliv Bureau Veritas’ nye CSR-rådgiver.
Velkommen til Bureau Veritas
Med et af verdens stærkeste brands i ryggen får du muligheden for at gøre en forskel i en global og bæredygtig virksomhed. Bureau Veritas er Danmarks førende inspektions- og certificeringsvirksomhed. Vi gennemfører årligt mere end 7.500 virksomhedsbesøg. Vi drives af at gøre en forskel for den verden, vi lever i og er på udkig efter dig, der drømmer om at sætte dit aftryk.
Vær bindeleddet mellem forretningen og kunderne
Som rådgiver inden for social ansvarlighed hos Bureau Veritas vil du primært have fokus på at hjælpe offentlige og private virksomheder med at skabe fair løn- og arbejdsvilkår på virksomhedens egne lokaliteter og/eller i virksomhedens leverandørkæde. Du vil derfor have en stor kundekontaktflade bestående af vores kunder, hvor du vil være involveret i mangeartede opgaver - både som rådgiver og som auditor.
Du vil blive del af en virksomhed med fantastiske og gode kollegaer, hvor omgangstonen er uhøjtidelig, og hvor der er plads til forskelligheder og hjælp, hvis der skulle være behov for det. Ikke mindst er der mange roller og opgaver hos os, der gør det interessant at møde på arbejde hver dag - det er muligt at udfordre og blive udfordret.
Hvad vil gøre dig succesfuld hos Bureau Veritas?
Vi forestiller os, at du har et godt kendskab til CSR-området, og måske arbejder du allerede i en organisation, hvor du styrer leverandørkæden nationalt og globalt ift. jeres Code-of-Conduct. Du har et godt kendskab til internationale regler omkring arbejdstagerforhold og vil igennem din erfaring kunne rådgive andre virksomheder herom. Vi ser også gerne, at du har erfaring med at indgå i en dialog med kunder omkring tilbuds- og aftaleindgåelse.
Med dit innovative mindset og din gode kommunikationsforståelse, sikrer du de bedste løsninger for vores kunder - potentielt på flere sprog. Som person er du selvstændig og forstår at skabe relationer både internt og eksternt gennem en åben og ærlig dialog mellem interessenter.