Periodisk prøvning og eftersyn af IBC's til farligt gods
I alt DKK 8.999 ekskl. moms
Dette kompetencegivende kursus, giver mulighed for at opnå bevis til at kunne foretage periodisk prøvning og eftersyn af IBC's. Som en del af kurset skal der afholdes praktiske øvelser individuelt eller i grupper, der omfatter tæthedsprøvning, gennemgang af periodisk prøvning og eftersyn af IBC's efter checkliste/kontroljournal. Teknologisk Institut er de eneste i Danmark, der er godkendt til at gennemføre dette lovpligtige og kompetencegivende kursus.
Deltagerprofil
Personer med ansvar for periodisk prøvning og eftersyn af IBC's.
Udbytte
- Kendskab til kravene til IBC's i de tre transportkonventioner for henholdsvis sø-, bane- og landevejs-transport af farligt gods
- Praktiske øvelser
- Kendskab til typeprøvning og typegodkendelse af IBC's
- Kendskab til opbygning af checkliste og kontroljournal
Indhold
Kurset gennemgår:
- Internationale regler for transport af farligt gods
- Klassificering
- Mærkning
- IBC's typer
- Typeprøvning og -godkendelse samt eftersyn
Form
Undervisningen på kurset veksler mellem teori, hvor bl.a. de internationale regler for transport af farligt gods gennemgås, og praktiske øvelser.