Rustfrit stål - Overfladebehandling
Baggrund
Rustfrit ståls overflade spiller en rolle i relation til rengøringsvenlighed og udseende og har også væsentlig indflydelse på stålets korrosionsegenskaber. Overfladebehandling er således vigtig, når det drejer sig om at give komponenter i rustfrit stål, nikkel og titan optimale brugsegenskaber.
Deltagere
Teknikere, værkførere og andre arbejdsledere 
Faglærte, der har behov for opskoling 
Ingeniører.
Kurset er rettet mod både konstruktions- og produktionsfolk samt brugere af tekniske komponenter og anlæg, herunder også laboratoriepersonale og personale beskæftiget med kvalitetskontrol.
Indhold
Følgende emner behandles: 
Hvorfor overfladebehandling? 
Måling af overfladeegenskaber, standardisering 
Overflade og korrosionsbestandighed 
Mekanisk overfladebehandling: Børstning, slibning, polering, blæsning og peening 
Kemisk overfladebehandling: Dekontaminering, passivering og bejdsning 
Elektrokemisk overfladebehandling: Elektropolering, anodisering og galvano udfældning 
Uorganiske belægninger: Slidbelægninger og kemisk nikkel 
Maling: Behov, forbehandling, påføring og kontrol 
Overfladekonvertering: Ionimplantering, tenifering og nitridering.