23948sdkhjf

ATL’s medlemmer får adgang til Tacho Online

Tilbydes
Udløber
6. juli 2021

Medlemmer af ATL får nu endnu bedre mulighed for at analysere og rapportere deres køre- og hviletidsdata. ATL har købt sig adgang til Tungvognsspecialistens program Tacho Online. Kontrakten gælder fra 1. juli.

Tacho Online er et program, der bruges til at aflæse, gemme og analysere data fra den digitale takograf i lastbiler og busser.

 - Vi er glade for, at det er lykkedes at lave en aftale med Tungvognsspecialisten. Det er væsentligt for at os at kunne give den bedste mulige service inden for køre- og hviletidsområdet. Derfor er det naturligt at indgå dette samarbejde, siger Lars William Wesch, direktør i ATL.

ATL’s medlemmer har i flere år haft adgang til et andet program – Tachoweb. Nu bliver der altså mulighed for at vælge mellem de to programmer.

 - Vi vil gerne tilbyde vores medlemmer flere forskellige muligheder. Derfor har vi valgt at købe os adgang til Tacho Online, som flere medlemmer har efterspurgt, siger Morten Bøjesen, chefkonsulent i ATL og en del af Transportrådgivningen.

Det fremgår også af aftalen, at ATL og Tungvognsspecialisten skal udvikle et arbejdstidsmodul til Tacho Online. Det skal gøre det muligt at trække data om chaufførernes arbejdstid.

 - Jeg er utroligt glad og stolt over, at ATL har valgt Tungvognsspecialisten som samarbejdspartner på køre- og hviletidsområdet og Tacho Online som et af ATL’s køre- og hviletidsprodukter. Vi vil udvikle nye moduler til Tacho Online sammen med ATL til glæde for medlemmerne. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at ATL og ATL’s medlemmer bliver glade for samarbejdet, siger Carl Peter Frederiksen, adm. direktør i Tungvognsspecialisten.

Hvis du vil høre mere om aftalen, kan du kontakte Morten Bøjesen. Få kontaktoplysninger ved at følge linket her. Rådgivning om blandt andet køre- og hviletidsregler får man fortsat hos eksperterne i ATL´s Transportrådgivningen ved Bent Bejstrup, Rune Noack og Morten Bøjesen.

 




Udbyder
ATL - Transportens Arbejdsgivere
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark

Cecilie Bjørk Thomsen
Telefon: +45 33773614


Se hjemmeside
Se flere kompetencer
Se hele profilen
Kontakt udbyder

Send til en kollega

0.187