ROB-EX A/S
ROB-EX A/S er en it- og ingeniørvirksomhed. Vi har siden 1999 udviklet softwaren ROB-EX Scheduler til produktionsplanlægning til en lang række industri- og fremstillingsvirksomheder. Vi er en international virksomhed og har stor ekspertise inden for digitalisering, planlægning og styring af produktion.
Med afsæt i vores omfattende erfaring inden for styring af produktion i alle typer brancher, har vi skabt et brugervenligt, visuelt og effektivt produktionsplanlægningsværktøj – selvfølgelig med integration til alle ERP-systemer. ROB-EX anvendes i dag i mange brancher og i mange lande.
ROB-EX A/S sælger og leverer ROB-EX Scheduler direkte til slutbrugere i industrien og arbejder sammen med en række partnere og distributører i ind- og udland. I Danmark leverer vores konsulenter i Odense løsninger over hele landet.
Derudover tilbyder vi support, adgang til opdateringer, undervisning og hjælp gennem hele processen fra behovsafklaring til den kørende løsning.
Du kan læse mere om ROB-EX og vores øvrige kompetencer her.