23948sdkhjf

Top 100: Coloplast tager kæmpe hop i kampen om at være verdens mest bæredygtige virksomhed

Den anerkendte Global 100 bæredygtighedsrangliste fra canadiske Corporate Knights er netop offentliggjort. 

Den årlige opgørelse sammenligner og rangerer kvantitativt verdens største børsnoterede virksomheder baseret på den positive indvirkning, deres kerneprodukter og ydelser har på mennesker og planeten, samt på den miljømæssige påvirkning fra virksomhedens drift.

Og endnu en gang er en række danske selskaber at finde på listen. 

Nemlig Coloplast, Vestas, Ørsted, Rockwool, Chr. Hansen og Novozymes.

Fremgang

Hvor der er tilbagegang for tre af selskaberne på listen kan Novozymes og Coloplast registrere en væsentlig fremgang, heriblandt Coloplast, der har taget et gevaldigt hop fra at være nummer 83 på listen til en 43. plads.

Novozymes er gået fra at være nummer 35 til 23 på listen.

Vestas har tidligere indtaget 1. pladsen på listen (2022), men må nu se sig nedsat til en 2.plads.

I år har stål- og genanvendelsesvirksomheden Schnitzer Steel Industries fra Portland i USA sneget sig forbi Vestas med karakteren A+, hvor Vestas i år kun har opnået et A. 

Også Ørsted har taget et par trin ned af rangstigen fra sidste års 7. plads til en 13. plads i årets udgave af Corporate Knights top 100.

Chr. Hansen, der sidste år bed Vestas i halen med en 2. plads, har denne gang taget turen ned til 18. pladsen. 

Ny på listen er Rockwool, som er strøget direkte ind på en 16. plads over verdens mest bæredygtige virksomheder.  

Om Corporate Knights og Top 100

Corporate Knights Inc. er en uafhængig medie- og forskningsvirksomhed. Dets mediedivision udgiver det prisvindende magasin om bæredygtig økonomi Corporate Knights, der cirkuleres i The Globe and Mail, The Washington Post og The Wall Street Journal. 

Corporate Knights' forskningsafdeling producerer bæredygtighedsranglister, forskningsrapporter og finansielle produktvurderinger baseret på virksomhedens bæredygtighedspræstation.

Ranglisten er baseret på en tilbundsgående analyse af 6.720 virksomheder med en omsætning på mere end 1 mia. USD. Ifølge Corporate Knights har Global 100-virksomhederne siden ranglisten blev oprettet i 2005 også klaret sig bedre økonomisk, med nettoafkast, der slår det globale aktieindeks MSCI ACWI og andre ESG-indekser (Environmental, Social and Governance).

Kilde: Rockwool

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Professor: Plasten bør smides i restaffaldet - danskerne kan alligevel ikke finde ud af at sortere
Dansk racerkoryfæ lancerer dækbeskytter i plast
Plastproducenten Heliac vil revolutionere fjernvarmemarkedet i Danmark
Gasforbruget er reduceret med 94 procent hos nordjysk plastvirksomhed
Sciteq jagter indisk marked
Jupiter Bach skifter ud i bestyrelsen og Nordic-Parts får ny direktør
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Food Supply DK
Jern & Maskinindustrien

Send til en kollega

0.126