23948sdkhjf

Rejste sig fra konkurs for halvt år siden – nu fusionerer Salling Plast med konkurrent

I september 2022 blev Salling Plast erklæret konkurs, men sidenhen blev aktiviteterne genetableret. Nu fusionerer den nordjyske virksomhed med polske BGIndustry. Det sker for at at stå stærkest muligt i det fremtidige europæiske marked, og for at være på forkant med teknologi og kapacitet.

Når Geert Skovsgaard, CEO hos Salling Plast, fortæller om fusionen, er fokus på konkurrenceevne, kapacitet, fleksibilitet, volumen, specialisering og øget kundefokus de essentielle nøgleord:

- Fusionen betyder, at vi fremover vil være en af de største spillere på markedet i Europa. Sammen vil vi fremover tilbyde et stærkere produktprogram, en geografisk nærhed til de største kunder og dermed kunne følge med og understøtte udviklingen i de kommende år. Herved bliver kompetencer og specialviden koncentreret på de enkelte fabrikker, så det er muligt at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere til fremtidig vækst, siger Geert Skovsgaard.

Specialiserede fabrikker

Fra BGIndustry lyder det:

- Begge virksomheder vil drage store fordele af fusionen. I BGIndustry kan vi i endnu højere grad fokusere på storskalafremstilling og -bearbejdning af komponenter i HDPE på fabrikken i Polen, mens Salling Plast i Danmark fremover vil fokusere indsatsen på præisolerede fittings og ventiler samt på specialopgaver til industrien i øvrigt, fortæller Bo Jensen.

Den samlede virksomhed råder over fabrikker i Ranum i Nordjylland og Zabrze i Polen samt en moderne fabrik i Hurup Thy, hvor der udvikles og fremstilles kundespecifikke løsninger og komponenter i trykrør, primært i store dimensioner.

Vil matche stigende efterspørgsel i den grønne omstilling

Salling Plast og BGIndustry leverer og servicerer allerede et utal af komponenter til branchens største spillere. Der forventes i de kommende år en kraftig vækst i efterspørgslen på produkter, som anvendes i den grønne omstilling; herunder specifikt komponenter til brug for udrulning af fjernvarme og fjernkøling samt præisolerede rørsystemer til industrien.

Behovet for trykrørsløsninger, såsom komponenter til infrastrukturprojekter, vandbehandling, akvakultur, brønde, tanke og rørledninger øges også, og fokus på disse produkter og projekter er lige så vigtigt.

Med fusionen vil BGIndustry og Salling Plast styrke konkurrenceevnen gennem skalering og øget fokus på industrialisering, standardisering og volumen. Fremover skal disse faktorer danne grundlaget for en bæredygtig udvikling af de to virksomheder til gavn for såvel kunder som medarbejdere.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096