23948sdkhjf

Den ny regering vil lave ny plasthandlingsplan, sænke arveafgift ved generationsskifter og lette bureaukratiet

Hele torsdag morgen er det strømmet ind med nyheder om den nye SVM-regerings kommende ministre, og regeringsgrundlaget er nu også offentliggjort.

Helt væsentligt for plastbranchen lyder det i grundlaget, at der skal gennemføres en plasthandlingsplan, der skal mindske mængden af plast, der ender i naturen. Til den melding udtaler adm.direktør hos Plastindustrien Thomas Drustrup:

- Plastindustrien spillede allerede en aktiv rolle i udarbejdelsen af Danmarks første plasthandlingsplan, i øvrigt præsenteret af den daværende miljøminister Jakob Ellemann-Jensen. Det er afgørende, at vi også bliver en del af arbejdet om den næste handlingsplan, hvor vi passende kan tage udgangspunkt i den eksisterende plasthandlingsplan samt de resultater, der allerede er opnået, siger Thomas Drustrup.

Den grønne omstilling adresseres også i regeringsgrundlaget og helt specifikt vil man søge at ændre bureaukratiske mønstre for at lette og afkort sagsbehandlingstiden for etablering af vedvarende energi.

Regeringen vil desuden nedsætte bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder fra 15 pct. til 10 pct. Samt annullere den planlagte skatteforhøjelse på løbende beskatning af selskabers ejendomsavancer (lagerbeskatning).

Derudover vil man "igangsætte en udbygningsplan af elnettet og afdække tiltag til at understøtte rettidige og effektive investeringer i elnettet. Regeringen vil undersøge, om der er behov for yderligere tiltag til at udnytte elnettet mere effektivt, herunder blandt andet via et mere fleksibelt elforbrug".

- Plastindustriens medlemmer er allerede dybt engagerede i energidagsordenen, og det er vigtigt, at virksomheder, der ønsker at investere i eks. solcelleanlæg og vindenergi, ikke bliver bremset af unødigt bureaukrati, og at der bliver arbejdet for at fjerne barrierer, siger Thomas Drustrup.

Også uddannelsen af flere faglærte er et emne for SVM-regeringen og her er en investering i udstyr,  lærerkompetencer og grøn omstilling nogle af de knapper, man kan dreje på.

Det skal desuden være lettere for en faglært at tage en relevant videregående uddannelse uden krav om gymnasial uddannelse. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093