23948sdkhjf

250 ton affald fra Femern-projektet bliver til nye produkter

Fra årets første måneder og frem til august er det lykkes at sortere næsten 90 procent af den totale affaldsmængde fra Femern-projektet.

I runde tal er mere end 250 tons plast, jern, stål, aluminium, madaffald og andet affald i 2022 er blevet finsorteret for at blive oparbejdet til genanvendelse i nye produkter, skriver entreprenørkonsortiet Femern Link Contractors (FLC) i en pressemeddelelse.

Rent praktisk foregår det ved, at der overalt på byggepladsen er opstillet lange rækker af containere til sortering af plast, pap og papir, jern og stål, aluminium, glas og madaffald.

– Når de indsamlede materialer går til genanvendelse, så skal der produceres tilsvarende færre nye materialer. Dette kan omregnes til en CO2-besparelse fra januar til august på 660.000 kg CO2, fortæller Kjartan Butzbach, miljøchef hos FLC, i pressemeddelelsen.

Affaldskultur

En ting er at implementere systemer til sortering af affald. En anden er hverdagen på byggepladsen, hvor hvert eneste plastdims eller metalstykke skal sorteres. Noget af sorteringen foregår derfor hos affaldsselskabet som eftersortering. Hvilket Kjartan Butzbach og hans kolleger i miljøafdelingen bruger mange ressourcer på at ændre, og de arbejder på at etablere en særlig affaldskultur hos Femern-projektets arbejdere.

– Vi investerer meget tid på at indarbejde en kultur, hvor byggeaffald genanvendes i cirkulær produktion. Derfor er sorteringen på selve byggepladsen vigtig. For når man smider affaldet i én stor bunke, så risikerer man, at det bliver kryds-kontamineret – altså forurenet – og det fører til, at andelen af genanvendeligt affald falder, fortæller Kjartan Butzbach og fortsætter:

Vi afholder også miljøuger, hvor vi hver dag inspicerer og vurderer affaldshåndteringen hos de forskellige teams og uddeler symbolske præmier.dem ikke er vant til at bruge så meget tid på affald, siger Kjartan Butzbach.

Han understreger, at den største opgave, når det gælder affald fra et byggeprojekt i Femern Bælt-tunnelens størrelsesorden, naturligvis er at skabe så lidt affald som muligt. En opgave, som FLCs miljøafdeling blandt andet ved løser ved at involvere sig tidligt i selve designfasen for at sikre, at opførslen af Femern Bælt-tunnelen helt overordnet genererer så lidt affald som muligt.

Femern Link Contractors (FLC) og Femern Bælt-tunnelen

Femern Bælt-tunnelen er Danmarks største infrastrukturprojekt og verdens længste sænketunnel på 18 km.

Femern Link Contractors (FLC) er et entreprenørkonsortium, der har hovedentreprisen på Femern Bælt-tunnelen. Konsortiet skal opføre sænketunnellen og står desuden bag opførslen af tunnelfabrikken, der skal støbe betonelementerne. FLC skal desuden lave ramper og portaler i Rødby og Puttgarden. Portalerne forbinder motorvej og jernbane på landjorden med sænketunnellen.

Konsortiets partnere er Vinci Construction Grand Projets, Aarsleff, Soletanche, Bachy, Max Bögl, BAM Infra, BAM International, Wayss & Freytag, Ingenieurbau AG, CFE og Dredging International.

Projektet blev påbegyndt i 2020 på den danske side og 2021 på den tyske side. Byggepladsen i Rødby er nu Danmarks største byggeplads.

Når Femern Bælt-tunnelen er færdig i 2029, vil turen mellem Rødbyhavn tage ti minutter i bil og syv minutter i tog, ligesom det bliver muligt at rejse fra København til Hamborg på under tre timer.

Kilde: Femern Link Contractors

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Plastic Change ønsker sig loft over plastproduktion
De vandt Project Plastic i 2019: Nu sælger de maskiner ud over landets grænser
JSW åbner hovedkvarter i Europa
Cava Plastics får ny formand
Lego-familiens pengetank i front på opkøb af modulbygger
Babysutter fra Bibs blev vist frem med Freeformer
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Food Supply DK
Jern & Maskinindustrien

Send til en kollega

0.172