Nordiske Medier

Forleden hørte jeg et journalistisk indslag om energikrisen, der medfører, at en københavnsk restaurationskæde fjerner pomfritter fra menukortet, fordi de sprøde kartofler er for dyre at tilberede. Frituren er kostbar. Elektriciteten kan ikke betales. Københavnerne må undvære deres pomfritter. Ak og ve. 

Mangel på pomfritter er naturligvis et billede på noget større: Energikrisen er nu så omfattende, at virksomheder må lukke ned for produktion. I nogle tilfælde produktion af pomfritter. I andre tilfælde produktion af plastemner, fordi udgiften hertil overstiger indtægten.  Men det er pomfritterne, vi taler om ... mens industrien bløder. Men dét faktum er der ingen, der rigtig vil tale om.

Det er en ventet, men alligevel overrumplende, virkelighed, industrien er vågnet op til. Evnen til at konkurrere om kunderne handler ikke længere kun om kvalitetsprodukter, gode aftaler på råvarer, et godt netværk og højtproducerende maskiner. Nu handler det også om, hvilken el-aftale, du har skrevet under på, og hvilke energibesparende investeringer, du har foretaget i produktionen.

Nåede du at få fingrene i fem varmepumper? Nej? Ærgerligt. Så er du allerede bagud på point. Og kan man overhovedet stille noget op overfor de mega-regninger, der venter i resten af 2022? At nedbringe energiregningen ved at investere i en varmepumpe virker lidt som at male et palæ med en sabelsleppert. Opgaven er for stor og for uoverkommelig. Men man skal jo starte et sted...  

Jeg talte forleden med en direktør for en stor dansk plastvirksomhed, der normalt betaler ca. 800.000 kr. om måneden i el.

I august lød regningen på tre millioner kroner. Vi prøver lige igen: Tre millioner.

Heldigvis har hjulene kørt smidigt og hurtigt rundt for plastbranchen de seneste år. På trods af pandemien og prisstigninger på råvarer, er der huld at tære på. Men det økonomiske fedtlag bliver mindre og mindre.

Det taler vi heller ikke om. Plastbranchen lukker generelt i som en østers, hvis man spørger til driftsudgifter, produktionsstop og energibesparelser.

"Det er kritisk info", lyder det. "En god el-aftale vil i øjeblikket kunne betyde en kæmpe konkurrencefordel".

Noget tyder på, at store dele af plastbranchen, måske specielt sprøjtestøberne, er utrolig sårbare i den nuværende situation; at man konkurrerer mere på prisen, end man gør i andre industrier. 

Andet kan næsten ikke forklare, at man ikke vil tale om lige præcis dér, skoen trykker. Elpriserne er blevet et konkurrenceparameter, og spørgsmålet om man kører på spotpris eller på fast pris er direkte proportionel med næste kvartals resultat på bundlinjen.

For få år siden ville nogle måske mene, at det ville være 'at skyde råger med harpuner' at sætte energibesparende motorer på ekstrudere, at skifte sprøjtestøbemaskinerne ud med energieffektive pendanter og at plastre alle grønne arealer på fabrikken til med solceller og opsætte varmepumper i frokoststuen. I dag vil man ønske, man havde fået fingrene i alt dét - før konkurrenten.

Anne Ristorp Kraufeldt
Redaktør
Magasinet Plast

Artiklen er en del af temaet Synspunkt.