23948sdkhjf

Scienciox er blandt de første i verden til at 3D-printe en biopolymer baseret på alger

Brunalger...

Det lyder umiddelbart ikke som en gængs polymertype, og det er det sådan set heller ikke. Ikke desto mindre har virksomheden Scienciox udviklet en biobaseret polymer, der kan bruges til at fremstille bakker, poser og kopper.

Og ikke nok med det: I følge Scienciox kan biopolymeren bruges i eksisterende maskineri på plastproducerende fabrikker. 

- Vores problemstilling var fra starten at finde det helt rette formbare biologiske materiale til fremstilling af emner til forbrugerprodukter, og som kan anvendes parallelt med traditionel produktion. Mange andre før os har udviklet bioplast, men de er oftest baseret på fødevarer som majs, sukkerrør og andre afgrøder, der kræver store jordarealer, gødning, pesticider og masser af vand, fortæller Søren Krogsager, der er grundlægger af virksomheden Scienciox A/S.

Bindeevne og bioplast

Brunalger indeholder et kulhydrat, kaldet alginat, der opfører sig som lim og naturligt binder sig til faste objekter. Bindeevnen er vigtig, når man udvikler et materiale som bioplast, der er sammensat af flere elementer, oplyser Søren Krogsager. 

Brunalger kan desuden dyrkes lokalt i Norden, så behovet for transport mindskes. 

- En anden årsag til, at valget faldt på netop brunalger er, at de kan benyttes sikkert ved kontakt med fødevarer. Det er særligt væsentligt, når materialet skal bruges i produkter som bakker, poser og kopper, der har kontakt med fødevarer. Andre vigtige faktorer er, at materialet skal kunne holde tæt og være stærkt og brudsikkert, så det ikke går i stykker under brug.

Dyrkning af tang til alginat sker i havet og kræver ikke jordarealer som ved andre typer af bioplast og bionedbrydeligt plast, der dermed tager jord til brug for fødevarer til mennesker og dyr.

Der skal heller ikke bruges vand eller gødning og desuden optager brunalger CO2 under dyrkning. 

Ikke kun fordele

Der er ikke kun fordele ved at anvende brunalger som basis i en bioplast. Søren Krogsager oplyser, at en af de store udfordringer ved materialet er, at det knækker let, og derfor er vanskeligt at efterbearbejde. I projektet blev det kombineret med blødgørere, og det medførte nye udfordringer i form af, at materialet blev mindre stærkt, og at vanddamp lettere trængte igennem.

I projektet blev det undersøgt, hvordan materialet reagerede på forskellige modificeringer og tilsætningsstoffer. Målet var at ændre materialets egenskaber i ubehandlet samt blødgjort tilstand, så det både blev stærkere og vanddamp havde sværere ved at trænge igennem.

Projektet er en del af 'MADE Materiale Demonstrationsprojekt' og blev indledt som et samarbejde mellem virksomheden House of Asia A/S (senere Scienciox) og Teknologisk Institut.

De to samarbejdspartnere fandt frem til at justere den måde, alginaten opløses og tørres på, så materialet blev stærkere.

- Det lykkedes os at øge styrken af materialet ved blot at ændre den måde, vi opløser og tørrer alginaten på. Da alginat som udgangspunkt er egnet til kontakt med fødevarer, begrænsede vi os til at lede efter tilsætningsstoffer, der også tikkede boksen af som fødevaregodkendte, siger Nicolaj Ma, konsulent på Teknologisk Institut.

- Vi fandt frem til, at man ved at tilsætte en opløselig biobaseret polymer kunne opnå både en bedre styrke og elasticitet i materialet. Alene havde den tilsatte biopolymer en lavere styrke, men sammen med alginaten fra tangen, var styrken markant højere. Det kan give lavere materialeomkostninger, fordi polymeren er billig og virker som fyldstof - uden at gå på kompromis med styrken, forklarer Nicolaj Ma.

Flotte emner men med udfordringer

Den formulerede blanding er blevet testet ved ekstruderingsforsøg i laboratoriet, og det resulterede i flotte emner, men der er stadig enkelte udfordringer med blandt andet deforme emner, som skal løses.

- Selvom der er et stykke vej endnu, før forbrugeren møder tangprodukterne, har vi fundet frem til nogle interessante blandinger, der gør os konkurrencedygtige. Vi kan tilbyde et materiale, der er innovativt i forhold til det, som allerede eksisterer på markedet. Næste trin er at validere materialets evner i pilotskala. Her skal vi validere det som coating til formede emner, i sprøjtestøbning og i ekstrudering, sammen med Teknologisk Institut - samt ved forsøg med 3D-print i et ph.d.-projekt på DTU, siger Søren Krogsager fra Scienciox.

Brunalger er en stor klasse af flercellede alger, der indeholder mange kendte tangplanter.

Om Scienciox

  • Virksomheden Scienciox A/S er en nyopstartet virksomhed, som arbejder med at bringe biobaserede plasttyper på markedet, med henblik på at skabe værdi for plastproducenter og forbrugere.
  • Første idé var AlgaePlast projektet, der i 2017 blev startet af Scienciox’ stifter Søren Krogsager. 
  • I projektet blev et algebaseret plastikgranulat skabt og gjort ekstruderbart.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063