23948sdkhjf

Overfladebehandler må afskedige medarbejdere

Bjerrum Nielsen mærker opbremsning i ordrerne efter sommeren 

Efter et par år med høj aktivitet er overfladebehandleren Bjerrum Nielsen i Bramming blevet ramt af nedgang.

- Vi havde fuld fart på indtil sommerferien, og så er det faktisk bremset kraftigt op siden. Vi har måttet afskedige 11 mand i produktionen, fortæller adm. direktør Allan Lawaetz Nielsen.

Indtil sommeren havde Bjerrum Nielsen knap 120 mand i produktionen og 20 i administrationen. Afskedigelserne betyder, at der nu er 108 medarbejdere tilbage i produktionen.

- Det er vores kunder over en bred kam, som skærer ned på ordrerne. Vi leverer til mange high-end producenter, og jeg tror, at når krisen kradser, så tænker folk, at det er produkter, de godt kan undvære, siger han.

Nedgangen kommer efter et par rigtigt gode år for Bjerrum Nielsen. I begyndelsen af 2020 havde virksomheden 65 mand i produktionen. Starten af coronaepidemien påvirkede også negativt. Men allerede fra sommeren 2020 begyndte det at gå stærkt. På et tidspunkt var virksomheden helt oppe på 130 medarbejdere i produktionen. Væksten kom både som følge af vækst hos de eksisterende kunder og fordi der kom nye kunder til.

Det er vores kunder over en bred kam, som skærer ned på ordrerne. Vi leverer til mange high-end producenter. Allan Lawaetz Nielsen, adm. direktør, Bjerrum Nielsen Group

Bjerrum Nielsen tilbyder lakering af emner i metal, træ og plast. Virksomheden udfører også CNC-bearbejdning, slibning og montage.

Foruden virksomheden i Bramming i Vestjylland består Bjerrum Nielsen Group også af P. Schmidt i Ringsted, Latvia Industrial Coating i Letland og Baltic Industrial Coating i Litauen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109