23948sdkhjf

Affaldsplast gjorde Tuborg-baren på Roskilde Festival grønnere

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men den flotte bar på Tuborgs udskænkningssted på Roskilde Festival 2022 var lavet af genbrugsplast. 

Det skriver Carlsberg Danmark i en pressemeddelelse.

Baren var lavet af 500 stole, der bestod af plast fra havene og plastaffald fra Carlsberg - og træ.

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem VisitDenmark, Tuborg og STARK.

- Stolene oprindeligt blev udviklet til den danske pavillon under OL 2020 i Tokyo. De er en fleksibel byggeklods, der kan stables eller placeres side om side. På denne måde kan den bruges i alle typer konstruktioner, siger presseansvarlig Jacob Bülow Hansen til PlastForum.

- Tilbage i 2019 indgik vi et femårigt partnerskab med Roskilde Festival om nye bæredygtige løsninger, så vi er begejstrede for, at vores nye bar består af genanvendt materiale, siger Marlene Vagn Andersen, Brand Partnership Manager hos Tuborg.

Selvom de genanvendte stole aldrig blev anvendt i Tokyo - grundet Covid19 -, har de efterhånden været brugt ved flere store begivenheder. Senest blev de brugt ved Milan Design Week i september 2021, og de blev også brugt til Folkemødet på Bornholm.

Stolen, der er designet af Lendager Group, skal ses som en fleksibel byggeklods, som kan stables eller placeres side om side. På denne måde kan den bruges i alle typer konstruktioner og i dette tilfælde som en bar.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078