Roskilde Festival gør op med brug-og-smid-væk-kultur: "Lej dine plastprodukter, så vi kan bruge pavilloner og telte igen"
Der er fuld fart på kedlerne på årets Roskilde Festival, der igen har åbnet dørene for det musiktørstige publikum for første gang siden Covid19 brød løs.
Festival med 130.000 mennesker betyder også en masse plastskrald, og her er festivalen nu på forkant med de mængder affald, der hober sig op under festivalugen af telte, pavilloner og liggeunderlag.
De tusindvis af telte og pavilloner bliver normalt efterladt hvert år, men det skal en ny ordning ændre på.
I år har det været muligt at leje telte og pavilloner. Blandt andet et to-mandstelt i polyester (PES), og bund i polyethylen (PE) samt pavilloner produceret i vand- og UV-afvisende PU-dække samt liggeunderlag i TPU (thermoplastic polyurethane) og nylon.
Det vender vi tilbage til.
Affald kun steget og steget
Gennem de seneste 20 år er festivalens affaldsmængder gennemsnitligt steget med 76 tons om året, men nu er brug-og-smid-væk-kulturen taget op til revision.
Cirkulær økonomi er tidens buzz word og handler om at reducere affaldsmængder gennem design, om at genbruge produkter og materialer og om at sikre mere og bedre genanvendelse af affaldet.
Roskilde Festival har derfor udviklet en handleplan for ressourcehåndteringen: Frem mod 2024 vil man reducere den totale affaldsmængde med 30 procent i forhold til 2019, hvilket svarer til en total affaldsreduktion på 600 tons, mens man samtidig vil øge genanvendelsen til 55 procent.
Udlejer udstyr
I 2022 udlejer man for første gang campingudstyr såsom genbrugsegnede pavilloner i god kvalitet og luftmadrasser for at sænke mængderne af engangsprodukter fra discountbutikkerne, som desværre ofte går i stykker og efterlades som affald.
Ifølge Sanne Stephansen, der er programleder for bæredygtighed på festivalen, gør festivalen altid mest muligt for at rykke sig selv og sine gæster.
- Vi er konstant på udkig efter, hvor de største gevinster er at hente, og hvilke løsninger som kan være med til at rykke os selv og vores deltagere i den rigtige retning - ikke bare hos os selv, men også i samfundet omkring os, siger hun til Ritzau.
Ifølge Sanne Stephansen prøver festivalen at gå i dialog med sine gæster - og det omkringliggende samfund - for at vise, at forandring er muligt. Men nye initiativer kræver, at man har gæsterne med, hvis de skal virke.
- Der er skub, men der er også træk. Der vil nok altid være et push-pull-forhold. Men det vigtige er sådan set hele tiden, at vi prøver at stille de rigtige alternativer til rådighed og lader noget være op til deltagerne at vælge, så vi ikke altid tager alle valg for vores deltagere, siger hun.
- Grunden til, at den her form for leje- eller deleløsninger er rigtig god, er, at det kan sikre mere genbrug. Hver gang der produceres et produkt, er det enormt ressourcekrævende, alt fra råstofudvinding til produktion og transport, siger hun.
"Vi ved mere senere"
Når årets festival er overstået, kan organisationen få et overblik over, hvor stor efterspørgsel der har været, og hvilken stand tingene kommer tilbage i. Med den viden kan festivalen så købe mere ind næste år.
