23948sdkhjf

Sådan så det ud, da Arburg fejrede flotte 25 år i Danmark

Arburg Danmark kunne forleden matche årets Åbent Hus med en kæmpe fejring, nemlig 25 års-jubilæet for Arburgs officielle tilstedeværelse i Danmark.

Maskinproducenten, der har hovedkontor i Lossburg, Tyskland, havde også besøg af Guido Frohnhaus, managing director technology & engineering, der overrakte adm. direktør Michael Kylling en jubilæums-skulptur. Kylling holdt tale for sine gæster ved den hyggelige begivenhed, hvor der blev fremvist både sprøjtestøbeteknologi og 3D-print.

Steffen Eppler, director sales Europe, var også på besøg for at ønske tillykke.

- Jeg er meget imponeret over, hvad det danske team har formået at opnå de seneste årtier, sagde Guido Frohnhaus.

Både Guido Frohnhaus og Steffen Eppler fremhævede i deres tale, at Søren Ulstrup, adm. direktør i Ulstrup Plast, var tilstede ved jubilæet, idet Ulstrup Plast var første aftager af en Arburg-sprøjtestøbemaskine i Danmark.

Derudover glædede man sig over mødet med Arburgs første danske direktør, nemlig Eddie Oswald.

- Selvfølgelig kan man ikke opnå stå stor succes uden det rette team, sagde Steffen Eppler og fremhævede Eddie Oswald og tekniker Knud Erik Lang, der begge er gået på pension, samt tekniker René Bay, salgskonsulent Claus Petersen og ikke mindst Michael Kylling.

Siden 1997

Den tyske maskinproducent har været i Danmark i et kvart århundrede - siden 1997 - men maskinerne har været solgt med succes i Danmark siden 1959.

- Arburg leverede sin første sprøjtestøbemaskine til Ulstrup Plast i 1959, en traditionel sprøjtestøbe-virksomhed, der i dag er en del af SP Group. En koncern, som Arburg stadig har et fremragende samarbejde med, har adm. direktør Michael Kylling sagt til PlastForum i forbindelse med jubilæet. Kylling har været adm. direktør siden 2018.

Det var Eddie Oswald, der begyndte samarbejdet med Arburg. Oswald havde solgt sprøjtestøbemaskiner i Danmark siden 1978 og etablerede E. Oswald Plastteknik A/S i 1995. Da Arburg stiftede sit datterselskab i Danmark, købte man Oswalds virksomhed, og Oswald blev direktør i det danske datterselskab.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094