Coloplast og designere bag plasturinal til kvinder løb af med priser ved Danish Design Award 2022
Coloplast, der har designet en digital stomipose og designerne bag et kvindeurinal af lyserød plast, kunne i går aftes række hænderne i vejret i triumf over at have vundet en prestigefuld Danish Design Award 2022.
Priserne blev overrakt i Industriens Hus og som PlastForum skrev i onsdags, var der adskillige produkter designet i plast blandt finalisterne.
Danish Design Award hylder effekten og værdien af godt design, og viser hvilken indflydelse virksomheder og designere har, når de går en ekstra mil og ofte tænker ud af boksen i innovative designs.
Således er én af dette års vindere også - for første gang - legepladsen The Swan, der er bygget af genbrugte byggematerialer.
Kvindeurinalet 'Lapee' er designet af Gina Périer og Alexander Egebjerg, der står bag virksomheden Lapee. Emnet rotationsstøbes hos Dan Hill Plast.