23948sdkhjf

Bæredygtighed på Hannover-messe: Viser cykel frem lavet af 100 procent genbrugsplast

Igus vil gerne bevise, at genbrugsplast kan nyttiggøres - også til avancerede produkter

En af de produkter, som vækker opmærksomhed på Hannovermessen i disse dage, er cykler fra plastkoncernen Igus, mtrl.bike. Cyklerne er lavet af 100 procent genbrugsplast.

- Ideen er at bruge plastaffald til at producere en cykel. Det er et meget bæredygtigt produkt, siger Matthias Krawietz, salgsmedarbejder hos Igus.

- Vi har brugt en del ressourcer på at teste, hvilke plasttyper, der fungerer. Vi tror, at vores koncept kan være til gavn for eksempel i fattige lande, hvor man har meget plastaffald, siger han.

Ved første øjekast virker cyklen ret stor, men sådan må det være, ifølge Matthias Krawietz.

- Rørene skal være store for at stellet kan være stift, men det er stadig en let konstruktion, siger han.

Cyklen er endnu ikke helt 100 procent lavet af genbrugsplast. Der er stadig nogle enkelte metaldele i den. Men Igus arbejder sammen med sin samarbejdspartner mtrl på at udvikle plastdele, eksempelvis plastlejer, som kan erstatte metaldelene.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094