23948sdkhjf

Dan Hill Plast kommer pænt ud af corona-år

Rotationsstøbningsvirksomheden Dan Hill Plast A/S har netop offentliggjort sit årsregnskab. Det viser et årsresultat efter skat på 258.000 kr, hvilket er en markant forbedring af 2020, hvor resultatet blev små 5.000 kr.

"Selskabet har i 2021 oplevet forstyrrelser i leverancer, produktion og salg afledt af Covid-19-pandemien. Dette har dog ikke påvirket aktiviteten og årets resultat for 2021 væsentligt. I starten af 2021 har der ligeledes været forstyrrelser, men situationen ventes at normalisere sig i 2022 ... Selskabet indgår i koncernregnskabet for SP Group," skriver Dan Hill Plast A/S i ledelsesberetningen, og understreger samtidig, at krigen i Ukraine er startet efter årsregnskabets afslutning. 

Selskabet har ikke har haft samhandel med hverken Rusland, Belarus eller Ukraine, men de påvirkede forsyningskæder og energi- og materialepriser påvirker driften i 2022.

​​Dan hill plast a/s har i 35 år produceret rotationsstøbte emner, blandt andet fendere og bøjer til lystsejlads, flåden, fiskeri og offshore og eksporterer produkter til hele verden, kendt under navnet DAN-FENDER.

Virksomheden blev for år tilbage også kendt for sin produktion af kvindeurinaler til festivaler.

Dan Hill Plast ligger i Hornsyld med et fabriksareal på 9.000 m2. Virksomheden er en del af SP Group.​

DAN-HILL-PLAST A/S
Regnskabsår 2021
Valuta mio. DKK
Nettoomsætning -
Primært resultat 0,299
Bruttofortjeneste 25,455
Resultat før skat 0,291
Skat af årets resultat 0,033
Årets resultat 0,258
Omsætningsaktiver i alt 26,295
Status balance 40,768
Likvide beholdninger 4,780
Egenkapital 18,540
Antal ansatte 57
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11