23948sdkhjf

Produktionsvirksomheder kæmper med annullerede ordrer

Krigen i Ukraine kan mærkes i den danske fremstillingsindustri, også i plastbranchen.

Situationen var ét af hovedemnerne i de summende samtaler i plastnetværket, da Plastindustrien afholdt årets Plastdagen i torsdags, og nu viser en analyse fra Dansk Industri også tendensen i tal:  Industrien er udfordret af annullerede ordrer, og godt halvdelen af produktionsvirksomhederne angiver i undersøgelsen, at de er ramt af annullerede ordrer som følge af krigen i Ukraine. 

Det skyldes både, at kunder og leverandører må annullere, men også at mange produktionsvirksomheder selv er nødsaget til at annullere ordrer. 

"Udover de store humanitære konsekvenser, som krigen i Ukraine medfører, rammes mange lande inklusive Danmark af økonomiske udfordringer. En af de helt store udfordringer for virksomhederne er, at det bliver sværere at skaffe de fornødne råvarer og materialer til at producere. 55 procent af produktionsvirksomheder angiver i en nylig DI-undersøgelse, at de rammes af annullering af ordrer," skriver DI i en pressemeddelelse.

Annullering af ordrer fordeler sig ret ligeligt mellem de tre mulige årsager: 30 procent af de adspurgte produktionsvirksomheder er nødt til selv at annullere ordrer, 26 procent har oplevet, at kunder annullerer ordrer, og 23 procent har oplevet, at leverandører må annuller ordrer.

Konsekvensen ved, at der ikke kan leveres ordrer, er en dalende produktion i mange virksomheder, og det hæmmer derved virksomhedernes vækstmuligheder. 67 pct. af de produktionsvirksomheder, som forventer svækkede vækstudsigter det næste år, har også oplevet annullering af ordrer. Blandt de øvrige virksomheder (hvoraf de fleste angiver uændrede vækstudsigter) er det lidt under hver anden, som også har oplevet annullering af ordrer.

Om undersøgelsen

  • Undersøgelsen er forløbet i perioden fra den 28. til den 29. marts 2022, hvor 786 virksomheder i forskellige brancher, herunder 299 produktionsvirksomheder, har svaret på undersøgelsen. Virksomhederne har tilsammen cirka 95.000 ansatte i Danmark.
  • Denne analyse baserer på sig svar fra de 299 produktionsvirksomheder, som tilsammen har cirka 40.000 ansatte i Danmark. Det svarer til 12 procent af beskæftigelsen inden for industrien.
  • Analysen baserer på spørgsmålet ”Har din virksomhed oplevet, at ordrer/aftaler er blevet annulleret direkte eller indirekte på grund af krigen i Ukraine?", hvor svarmulighederne er ”Ja, kunder har annulleret ordrer/aftaler”, ”Ja, leverandører har annulleret ordrer/aftaler”, ”Ja, vi har selv annulleret ordrer/aftaler”, ”Nej, min virksomhed har ikke oplevet annullering af ordrer/aftaler” og ”Ved ikke/ikke relevant”. Der er mulighed for at angive flere Ja-svar til spørgsmålet, hvor de øvrige svarmuligheder er eksklusive.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.172