23948sdkhjf

Fiflede med fakturaerne hos Lego: Nu vil de frifindes

To mænd på henholdsvis 42 og 43 år - der sidste år i byretten blev idømt fængselsstraf for et omfattende bedrageri af Lego-koncernen - kræver frifindelse i landsretten. 

Det stod allerede klart, da dommen faldt i 2021, hvor begge mænd ankede dommene på henholdsvis to år og seks måneder, og to år og ni måneders fængsel. Og nu starter sagen igen.

Det er Vestre Landsret, der skal tage stilling til, om mændene er skyldige i at have snøret Lego for et større millionbeløb ved at fifle med fakturaerne: Den ene mand på 43 år var intern medarbejder hos LEGO, mens den 42-årige var indehaver af et el-firma på Fyn. 

Byretten i Kolding fandt i 2021 bevist, at de to mænd i 37 tilfælde har bedraget Lego. Det skete blandt andet ved, at manden, som var ansat i virksomheden, oprettede indkøbsordrer, hvorefter Lego betalte de fakturaer, der var kommet fra el-firmaet. Men arbejdet var ofte slet ikke udført eller overfaktureret.

Blandt andet drejer sagen sig om opsætning af lamper forskellige steder i Legos domiciler i Billund. En af regningerne voksede pludselig fra 98.000 kroner til 612.000 kroner, som de to mænd efterfølgende delte, mener byretten at have bevist.

Anklagemyndigheden mener at de to har bedraget Lego for 17 millioner kroner. Det er dog kun de 4,8 millioner kroner, der er fundet igen.

Sagen begynder i dag.

Sådan foregik det

Politiet førte i byretten i Kolding sidste år bevis for, at en medarbejder hos LEGO stod i ledtog med en indehaver af et el-firma. i et omfattende svindelnummer, der strakte sig over syv år.

Det skal være foregået ved, at den Lego-ansatte oprettede ordrerne og efterfølgende kvitterede for, at ydelserne blev leveret. Svindlen skal være sket over en årrække - fra 2009 til 2016.

Det var Lego selv, der politianmeldte medarbejderen i 2017. Det skete, da der opstod mistanke om, at medarbejderen modtog gaver fra leverandører. Det var ifølge anklagen blandt andet motions- og grilludstyr, men også et økonomisk tilskud på 56.070 kroner til køb af en bil til privat brug.

Den efterfølgende efterforskning afdækkede ifølge anklageren et langt større omfang af ulovligheder i form af bedrageri af særlig grov karakter. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14