23948sdkhjf

Logstor-direktør: Vi får meget mere travlt over de næste fire til fem år

På et pressemøde tirsdag præsenterede klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen en plan for hvordan Danmark skal udfase gas som opvarmningskilde.

Det indebærer blandt andet, at cirka 250.000 husstande skal overgå til fjernvarme, og det vækker naturligvis glæde hos Logstor, der producerer præisolerede varmerør. Det skriver TV2Nord.

Den nordjyske rørproducent nyder allerede godt af den tiltagende interesse for grøn omstilling, men administrerende direktør Kim Christensen fortæller, at man med krigen i Ukraine, og den deraf følgende udfasning af russisk gas, forventer at få ekstra travlt.

- Vi får meget mere travlt over de næste fire til fem år. Vi forsyner ikke alene Danmark, men også andre europæiske lande, der har samme udfordring og vil i gang med samme omstilling, som vi vil, siger han til TV2Nord.

- Vi kommer til at skulle ansætte mere personale for at imødekomme denne efterspørgsel. Ikke bare i Danmark, men også i andre europæiske lande, hvor vi har fabrikker, siger Kim Christensen til TV2Nord.

Originalartikel: https://www.tv2nord.dk/vesthimmerland/logstor-producerer-fjernvarmeroer-vi-faar-rigtig-travlt-nu

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097