23948sdkhjf

RubiNord forventer at øge toplinjen i 2022

Gummifabrikanten RubiNord har haft et "yderst tilfredsstillende" 2021, oplyser selskabet, dog uden at offentliggøre de eksakte regnskabstal.
Og nu ser man frem mod 2022 med yderligere vækst. I 2022 forventer RubiNord at øge toplinjen med faktor 3. Allerede nu ser det positivt ud.
- 2022 er kommet rigtig godt fra start, og vi har allerede nu spændende dialoger med
kunder fra ind- og udland. Vores projekter strækker sig typisk over en længere periode, og
derfor får vi allerede forholdsvist tidligt på året et indblik i, hvordan året udvikler sig. Og
som det ser ud nu, forbliver udviklingen god og tilpas stejl, siger Brian Hoffmann
Jørgensen, adm. direktør i RubiNord.

RubiNord A/S er en del af ProviNord-gruppen, der beskæftiger 70 medarbejdere, primært indenfor b2b.  RubiNord leverer formstøbte komponenter i gummi og silikone til OEM-kunder.

Der er tale om det første fulde finansår efter, ProviNord-koncernen i 2020 valgte at stifte handelsselskabet RubiNord A/S med det formål at udvikle og skabe en lønsom virksomhed inden for udvikling og produktion af formstøbte gummikomponenter. 
Det er helt efter bogen med den fem-årsplan, der er lagt, siger Brian Hoffmann Jørgensen. 

- Vi har haft stor succes med at tilbyde vores asiatiske løsning med en logistikaftale fra
vores lager i Karlslunde. 2021 viste også, at leverancer fra vores partnere i Europa har sin
plads. Mixet og muligheden for at vælge giver tryghed og honoreres, siger Brian Hoffmann Jørgensen.

RubiNords håndterer alt fra design- og konstruktionsfasen til levering af det
færdige produkt.
RubiNords kundekreds inkluderer blandt andre Weld-Tech og CAMRO. Også uden for
Danmarks grænser har virksomhederne fået øjnene op for RubiNord. Udover en kunde i
Tyskland, har også en større kunde fra Storbritannien fundet vej til virksomheden i
Karlslunde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156