23948sdkhjf

Derfor skaber vi karriere i plastbranchen

Ronni Balshøj Knudsen, 
plastmagerlærling, Idé-Pro:
Hvordan blev du plastmagerlærling?
- Jeg startede som ufaglært operatør og fandt hurtig ud af - efter et år - at denne branche var vildt spændende, da der er så meget i jobbet, udover at stå ved en maskine og trykke på knapper. Og så har man også så mange muligheder for efteruddannelse, fordi uddannelsen er så bred.

Hvad har betydet mest for dig under dit uddannelsesforløb?
- Det, der betyder mest for mig under mit forløb er, at jeg som plastmager, arbejder i en virksomhed som giver mig lov til at lære, lige hvad jeg vil. Der er næsten ingen grænser, og det vægter jeg meget, da jeg elsker at lære så meget som muligt.
- Og så spejler jeg mig også meget i min læremester Lasse, som har lært mig alt det, jeg ved og givet mig en god forståelse for plasten og dens kvaliteter. Der mangel på os derude! Så jeg håber, at flere vil vælge plastmageruddannelsen. 

Nicolaj Hasse, plastmagerlærling, HN Group:
Hvorfor blev du plastmagerlærling?
- Jeg er netop blevet ansat hos HN Group. En af grundene til, at jeg valgte netop denne arbejdsplads, er, at jeg hos HN Group kan være med i processen fra start til slut. Jeg går med en nyansat værktøjsmagerlærling, ( Jan Damgaard, billedet -red), som også kan se værktøjerne køre bagefter. Vi lærlinge går desuden rundt blandt svendene, hvor der hele tiden falder skjulte guldkorn af. Det sætter vi stor pris på.

Sebastian Østergaard Andersen, plastmagerlærling, Kunststof Kemi:
Hvordan blev du plastmagerlærling?
- Jeg trængte til et nyt arbejde, da jeg var kørt lidt død i mit daværende og kiggede så på Kunststof Kemi’s hjemmeside, og de manglede folk. De søgte en plastmagerelev, og så undersøgte jeg, hvad det var, for det anede jeg ikke noget om, men det lød spændende og derfor sendte jeg en ansøgning. Det, som jeg vidste om Kunststof Kemi var, at folk, der arbejdede der, var glade og tilpasse, og det ser man også på alle deres 15-20 års-jubilarer. Dem har man ikke, hvis man ikke har en god arbejdsplads. Så jeg håber også at kunne få nogle jubilæer derude.
Hvad har betydet mest for dig under dit uddannelsesforløb?
- Jeg roterer en del på min læreplads, for at få lært så meget som muligt, hvilket jeg ser som et privilegium. Samtidig har jeg nogle gode kollegaer og en chef, som er nede på jorden og er nem at kontakte, hvis man har et spørgsmål. Tiden på skolen går hurtigt, da der er meget at lave. Man kan spille computer i deres gamerrum eller drikke en øl eller sodavand i deres bar, og der er også mulighed for at bade i deres pool eller spille bold i hallen eller på deres en af deres mange baner.

Mark Gejlka Langdahl, Grundfos: (uden foto)
Hvordan blev du plastmagerlærling?
- Jeg startede først som vikar hos Grundfos i en anden afdeling, hvor jeg derigennem fik et lille indblik i, hvad en plastmager var.
Hvad har betydet mest for dig under dit uddannelsesforløb?
- For mig var uddannelsen et springbræt til at blive fastansat hos Grundfos. Efter at have været her i halvandet år, kunne jeg godt tænke mig at arbejde videre indenfor de rammer, som de har på stedet.

Artiklen er en del af temaet Uddannelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111