23948sdkhjf

Plastindustrien har nyt materiale til virksomheder, der søger lærlinge

Brancheorganisationen er klar med en "grundfortælling" om plastmagerlærlinge, der blandt andet skal bruges som flyer og digitalt på blivplastmager.dk

"Er du grøn? Det er okay.

Så er det præcis dig, vi leder efter."

Sådan starter Plastindustrien sin første grundfortælling om plastmagerlærlinge. En fortælling, der er skabt, for at trække flere interesserede til faget som plastmager.

Den grønne grundfortælling er tænkt som en konkret hjælp til virksomheders rekruttering. Man kan bruge formuleringerne direkte, eller man kan lade sig inspirere af den i sin markedsføring og rekruttering af elever og lærlinge.

Konkret skal grundfortællingen bruges digitalt på BlivPlastmager.dk. Hjemmesiden bliver pt. opdateret , blandt andet med en ny medlemssektion, hvor virksomheder kan få hjælp og inspiration til at søge en lærling. Samtidig bliver grundfortællingen en del af en ny flyer om plastmagerfaget.

- I Plastindustrien er vi optagede af, at plastmageruddannelsen giver de rette kompetencer og den nødvendige viden i forhold til at følge med og udvikle plastbranchen i lyset af den grønne omstilling. Derfor har vi samarbejdet med en række virksomheder om at få lavet en ny grundfortælling for uddannelsessøgende. Grundfortællingen kommunikerer virksomhedernes behov for grønne kompetencer for en plastmager - nu og i fremtiden, siger uddannelseskonsulent i Plastindustrien, Jo Die-trich.

"Plastbranchen har brug for plastmagerlærlinge, der vil være med til at sikre, at vi som land, samfund og branche går forrest i fremtidens design, produktion og brug af plast. Den grønne omstilling er ny og spændende for mange, og derfor et det helt okay at være grøn på området. Det vigtigste er, at du har viljen og nysgerrigheden til at tilegne dig de kompetencer, der kommer til at gøre en kæmpe forskel, f.eks. når en stor del af alt plastaffald i EU skal genanvendes i 2030. Det er blot et af de ambitiøse mål, der stiller store krav til den grønne omstilling af plastbranchen. Derfor har vi brug for plastmagerlærlinge med den rigtige indstilling til at ændre fremtidens produktion af plast, lyder det i kampagnematerialet.

Derudover får kommende plastmagere flere gode grunde til at begynde en uddannelse:

•En plastmager har viden til at ændre verden

• Gennem plastmageruddannelsen får du viden om ressource- og energioptimering.

• Det er værdifuld viden, når du som plastmager skal være med til at skabe fremtidens bæredygtige produktion af plastprodukter og minimere spild af plast. Det har stor betydning for både økonomi, klima og miljø - til gavn for hele verden.

• En plastmager er altid et skridt foran

• Med plastmageruddannelsen er din viden om plast, 3D-print og robotter altid foran udviklingen. Derfor er en plastmager altid med til at gå forrest.

• En plastmager har en værdifulde specialistkompetencer og forstår vigtigheden af grøn omstilling

• Som plastmagerlærling bliver du specialist inden for almindelig, biobaseret og genanvendt plast. • Det giver dig stærke kompetencer til at løse fremtidens udfordringer og tænke nye, innovative og grønne løsninger inden for plastmaterialer.

Artiklen er en del af temaet Uddannelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094