23948sdkhjf

Brugte valgplakater i København skal genanvendes i nyt forsøg

Valgkampen er ovre, og de politiske kandidater står nu foran en opgave med at nedtage de valgplakater, som har præget bybilledet de seneste tre uger.

For at sikre, at valgplakaterne bliver sorteret korrekt og genanvendt, har Københavns Kommune taget initiativ til et nyt projekt.

Konkret har kommunen i samarbejde med Amager Ressourcecenter (ARC) opstillet 27 midlertidige containere på ARCs i alt ni genbrugsstationer, som udelukkede skal benyttes til at indsamle valgplakaterne og genanvende dem i et lukket kredsløb.

Projektet skal blandt andet undersøge, hvor stort genanvendelsespotentiale valgplakater af plast har. I Teknik- og Miljøforvaltningen ser man frem til at få resultaterne.

- Det er vigtigt for vores miljø og klima at have øje for alle de steder, hvor vi kan udnytte ressourcerne bedst muligt. Nu er turen kommet til valgplakaterne, hvor vi mener, at plastmaterialet, som valgbudskaberne er trykt på, kan udnyttes bedre. Det ligger fint i tråd med, at vi også har arbejdet på at få erhvervslivet og københavnerne til at sortere affaldet i flere fraktioner, siger Merete Kristoffersen, der er enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen, i en pressemeddelelse.

Projektet er en ny forsøgsordning, som gennemføres i et samarbejde mellem Københavns Kommune, ARC, affaldsvirksomheden Ragn Sells A/S, HL Print og Relife Studio.

ARC står for driften af ni genbrugsstationer i København og omegn.

- Når valgplakater bliver til affald, er der tale om en forholdsvis stor mængde ensartet type affald, som vi har gode muligheder for at få oparbejdet til noget fornuftigt. Det giver rigtig god mening i forhold til ressourcer, miljø og klima og flugter helt med de ambitioner, som hovedparten af de københavnske kandidater har fokuseret på i deres valgkampagner, siger direktør i ARC, Jacob H. Simonsen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Produktionsklyngen Made etablerer hub i Nordjylland
Solid opbakning fra store spillere: Her er sponsorerne til sommerens arkitekttegnede Plastic Pavilion
Se, hvem der er trådt ind og ud af bestyrelserne i denne uge
DI Produktion fejrer ét år og inviterer gratis til temadag: "Grøn produktion 2023"
Region sætter barren højt: Stræber efter 80 procent genanvendelse af plast
Lille virksomhed satser grønt: - Det giver os en konkurrencefordel
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Food Supply DK
Jern & Maskinindustrien

Send til en kollega

0.157