23948sdkhjf

To hypermoderne anlæg sorterer din emballage

Det nye og næsten fuldautomatiserede anlæg hos Dansk Retursystem på Erik Husfeldts Vej i Taastrup rummer to anlæg i ét.

Det første fabriksanlæg udgør ca. 84 procent af den samlede volumen. Her er plast og aluminium blandet sammen. Returemballagen afhentes og fragtes til Dansk Retursystem med lastbiler, fra alle landets 3.000 supermarkeder. Emballagen, der lander i Taastrup, stammer fra Østdanmark, mens fabrikken i Løsning tager sig af Vestdanmark og Fyn.

Det andet anlæg er en optællingsfabrik. Fabrikken håndterer tre typer emballager, nemlig plast, aluminium og glas. Flaskerne og dåserne stammer fra blandt andet kontorer, kiosker, hoteller og restauranter. Emballagen tælles op på anlægget og returpanten udbetales herefter. Dette anlæg håndterer også panten fra Dansk Retursystems 12 nye pantstationer: Seks stationer på Sjælland og seks stationer i Jylland.

Med den nye fabrik har Dansk Retursystem opnået hurtigere gennemløbstider, og kvaliteten af materialerne er blevet højere og renere - det giver flere penge for varerne.

- Specielt på plast til genanvendelse er efterspørgslen meget stor. Det mærkes på priserne. Manglen på råvarer kan også mærkes hos os. Vi tegner kontrakter for et år af gangen, så vi forventer en højere pris, når vi skal forhandle kontrakter næste gang. Vi er dog begrænset af, at vi helst vil sælge vores materialer til genanvendelse i drikkevarebranchen, så vi kan - eller vi vil - ikke bare gå på markedet og sælge til højeste byder, siger adm. direktør Lars Krejberg Petersen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125