23948sdkhjf

"Kunderne er sultne på plastmesser og netværk"

Den 12.-16. oktober kan den danske plastbranche for første gang i lang tid sætte fødderne på et internationalt messegulv med udstilling af alverdens udstyr til sprøjtestøbning. Fakuma åbner i Friedrichshafen i Tyskland, og der er lagt op til den helt store "homecoming".

Hos Arburg Danmark glæder man sig til årets Fakuma. Arburg tager en dansk delegation med til Tyskland og begynder touren med en rundvisning på Arburgs fabrik i Lossburg. Efterfølgende bruger man halvanden dag på Fakuma.

- Vi skal afsted med ca. 40 kunder på Fakuma. Vi var faktisk lidt spændte på, hvor stor tilmeldingen ville være, og om vores kunder var indstillede på at rejse igen. Men vi har oplevet en meget stort interesse for turen, siger Arburgs adm.direktør i Danmark, Michael Kylling.

Kunderne er sultne

- Det er mit indtryk, at kunderne i det hele taget er sultne på udstillinger og konferencer og ny teknologi og ikke mindst at netværke. Vi er også meget opsatte på at få tættere kontakt med kunderne i en større sammenhæng. Webinarer har overtaget en del af dialogen for en stund under covid-19, men webinarerne har bare ikke samme gennemslagskraft, og man får ikke samme dialog med kunderne, som man får ved et fysisk møde, siger Michael Kylling, adm. direktør i Arburg Danmark.

Fakuma er én af de messer, Arburg holder fast i.

- Vores historie med Fakuma er stærk, da Arburg er et af de stiftende virksomheder bag messen. Vi stiller derfor også med en stor stand i år og med danske sælgere på turen, siger Michael Kylling, som også deltager på 3D-messen Formnext 16.-19. november i Frankfurt.

Engels planer i efteråret

Østrigske Engel har også sin egen store stand på Fakuma, men det er endnu ikke planlagt, hvor mange skandinaviske medarbejdere, der deltager på Fakuma, fortæller den danske adm. direktør Jens Thor Hansen. Sandsynligvis en fra hvert af de tre datterselskaber (Engel Danmark, Engel Sverige og Engel Finland).

- Vi deltager med stor sandsynlighed også på Plastteknik Nordic i Malmø 1.-2. december. Tidspunktet er ubelejligt, det lægger jeg ikke skjul på. December er en måned, hvor folk har mange andre planer, og vi frygter et lavt besøgstal. Men ellers er Plastteknik Nordic en messe, som vi altid deltager på, siger Jens Thor Hansen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125