23948sdkhjf

Fiberline henter ny direktør for vindforretning hos GE

Lars Fuglsang bliver ny direktør for Fiberline Composites, der producerer lastbærende dele til vindmøllevinger.

- Lars' dybtgående viden om vingestrukturer og forretningen omkring det, hans erfaring i sektoren og hans stærke ledelseskompetencer gør ham til den ideelle CEO for Fiberline Composites, skriver bestyrelsesformand Peter Thorning i en pressemeddelelse.

Lars Fuglsang er ingeniør og ph.d. og har haft en lang karriere i LM Wind Power, og han har derfor en stor viden om vindmøllevinger. LM Wind Power blev i 2016 opkøbt af General Electric, og senest har Lars Fuglsang været salgsdirektør for General Electric Renewable Energy i Paris. 

Lars Fuglsang tiltræder stillingen som administrende direktør 1. november 2021.

Fiberline Composites med hovedkvarter i Middelfart har store ambitioner om at vokse yderligere sammen med vindmølleindustrien. Der skal blandt andet etableres fabrikker tæt på kunderne i flere verdensdele.

Hollandsk investering

Den hollandske investeringsbank ABN Amro investerede i december 2020 et større millionbeløb i Fiberline Composites. Banken ejer dermed 34 procent af selskabet. Kapitaltilførslen skal netop bruges til at starte nye fabrikker i andre verdensdele.

Thorning-familien ejer de resterende 66 procent, og Thorning-familien ejer også Fiberlines byggeri-division, som ved den lejlighed blev udskilt og fik navnet Fiberline Building Profiles A/S.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094