23948sdkhjf

Danske legetøjsproducenter skal leve op til skærpede krav - hvis de vil Svanemærkes

Der er kommet yderligere krav til Svanemærket legetøj. Krav, der skærpes i forhold til brug af kemikalier og skærpede miljøkrav til materialer, der er med til at fremme den cirkulære økonomi.

Plastproducenten Dantoy var de første på markedet med svanemærket legetøj og nu begynder arbejdet med at at dokumentere, at man kan leve op til Svanemærkets nye krav.

En af de virksomheder, der har oplevet stor værdi ved Svanemærket, er netop Dantoy, som var den første virksomhed til at lancere svanemærket legetøj: 

- Svanemærket er en styrke i sig selv. Mærket er virkelig stærkt og kendt herhjemme, men vi ser også en øget interesse uden for Norden. Og som dansk virksomhed med Nordens officielle miljømærke på vores produkter står vi stærkt. Vi kommer fra et område i verden, hvor vi har meget fokus på børns udvikling og trivsel – og på miljø, kemikalier og kvalitet. Vi er et forbillede i resten af verden, meget mere end vi tror. Svanemærket og ’Made in Denmark’ – det sælger bare, siger Marck Højbjerg Matthiasen, CEO hos Dantoy i en pressemeddelelse.

Svanemærket legetøj
Produktgruppen omfatter legetøj, der består af plast, skum, silikone, gummi, tekstil, skind, læder, metal, papir, pap, træ, bambus eller træbaserede plader.

De skærpede krav skyldes flere afdækninger af ekspempler på udenlandsk legetøj, som er blevet trukket tilbage fra butikkerne, fordi det indeholdt skadelige kemikalier.

Sidste år viste en undersøgelse, at legetøj fremstillet af visse typer genanvendt plast indeholder stoffer, der er sundhedsskadelige. Og tidligere i år viste ny forskning fra bl.a. DTU, at mere end 100 kemikalier, der bruges i plastlegetøj, kan være sundhedsskadelige for børn.

Der var dog ikke ved redaktionens gennemgang af listen over producenter, danske legetøjsvirksomheder mellem producenterne.

- I de nye kriterier er kravene til kemikalier blevet strammet. Det gælder både de kemikalier, der anvendes i materialer, for eksempel i genanvendt plast, og i overfladebehandlinger. Samtidig kræver Svanemærket som noget nyt dokumentation for, at legetøjsdirektivets krav er overholdt. Det sker som en reaktion på de seneste års øgede fokus på skadelig kemi i legetøj, siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

Svanemærket udelukker blandt andet stoffer i legetøj, der kan fremkalde kræft, skade arveanlæg eller skade vores reproduktionsevne – og ligeledes tungmetaller, parfume, nanopartikler, ftalater samt bisphenol A, B, F, S og AF.

Men det er ikke kun forbrugerne, der efterspørger mere miljømærket legetøj. Det samme gør mange offentlige indkøbere:

- I Københavns Kommune arbejder vi for at øge udbuddet af miljømærkede produkter gennem tidlige markedsdialoger, og i 2018 satte vi fokus på legetøj. 36 kommuner bakkede op, og det har allerede ført til øget udvalg. Men vi ser gerne, at udvalget bliver endnu større – og håber, at de nye krav til legetøj kan inspirere endnu flere til at følge trop, da Svanemærket gør det nemt at være grøn indkøber og at passe på vores yngste borgere, siger David Salomonsen, Chef for CSR og Indkøbsjura i Københavns Kommune.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08