23948sdkhjf

To kendte navne vinder polymerpris

Den uafhængige Tænketank, ATV, har netop uddelt 'Elastyrenprisen' - i øvrigt for sidste gang.

Den danske polymerpris tildeles de i plastkredse kendte lektorer Anders Egede Daugaard, Kemiteknik, DTU og lektor Ebbe S. Andersen, iNANO, AU.

I begrundelsen for at tildele de to forskere prisen lyder det:

"Anders Egede Daugaard tildeles prisen for hans internationalt fremtrædende forskning, store engagement i vidensbaseret formidling og undervisning samt forbilledlige forskning inden for biobaserede plastmaterialer og genanvendelse af plast. Hans resultater er imponerende, og han har formået at formidle en teknisk forståelse for plastmaterialer til et bredere publikum. Anders Egede Daugaard har blandt andet arbejdet med den danske plastindustri og givet foredrag i det europæiske miljøagentur og for OECD. Det er essentielt, at den universitetsbaserede forskning kommer ud og arbejder i samfundet og er med til at forbedre det grundlag, hvorpå der træffes beslutninger.

Ebbe S. Andersen tildeles prisen for hans banebrydende forskning inden for biopolymerforskning, herunder RNA-origami rettet mod bioteknologiske og medicinske anvendelser. Han en internationalt højt anerkendt forsker med adskillige publicerede arbejder i toptidsskrifter som Science og Nature, har opnået støtte bl.a. fra ERC til opbygning af en stærk forskningsgruppe og har modtaget priser bl.a. involverende studerende i internationale prestigefulde konkurrencer."

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.063