23948sdkhjf

Nu skal også dit betalingskort produceres af genbrugsplast

Alle nye Mastercard Standard Debit-kort i Sparekassen Kronjylland skal nu fremstilles i genanvendeligt plast.

Det melder sparekassen selv ud i en pressemeddelelse, for at "gøre en forskel, hvor man kan."

- Vi ved godt, at vi ikke redder verdenshavene ved at indføre betalingskort i genbrugsplast. Men det er et skridt på vejen, og det handler om at gøre en forskel, hvor det er muligt, siger Jan Mågård, fagchef for Kort og Selvbetjening i Sparekassen Kronjylland.

I Sparekassen Kronjylland er omkring en tredjedel af alle udstedte betalingskort af typen Mastercard Standard Debit. De vil nu, i takt med at kunderne bestiller eller genbestiller nye kort, blive fremstillet i genbrugsplast.
- Der er en merudgift forbundet med at fremstille betalingskort i genbrugsplast, men med så mange kort tror vi på, at det gør en forskel at tænke mere miljøvenligt i denne sammenhæng, siger Jan Mågård. Kunderne skal dog ikke betale for prisstigningen, når de bestiller nye kort.

Hvis Mastercard Standard Debit-kort i genbrugsplast bliver en succes, vil andre korttyper følge trop.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.079