23948sdkhjf

Re-Plastic har sendt high end design-møbler af brugte Carlsbergfustager på markedet

De første havestole - fabrikeret af brugte fustager - er på vej ud til forbrugerne. Re-Plastic - der er en spinnoff-virksomhed med afsæt i Lendager Group, står bag møblerne sammen med møbeldesignvirksomheden Mater og Carlsberg, der leverer de brugte øl-fustagerne.

Re-Plastic er tidligere omtalt på Plastindustriens sider i Magasinet Plast.

Havemøblerne er - naturligvis - en udendørs kollektion, der har fået navnet OC2.

Man har benyttet brugte Carlsberg DraughtMaster plastfustager, der siden er omdannet til lameller, og brugt til det berømte design fra designparret Jørgen og Nanna Ditzel (1955).

Ocean OC2 kollektionen består af en stabelbar spisestol og borde i to størrelser, en bænk,
en loungestol samt et loungebord.

"Der er mere og mere plast i vores verden, i stedet for at producere nyt, sigter vi mod at bruge affald. For hver Ocean OC2 stol, er 3 kg CO2, oplyser Re-Plastic.

Mater forvandlede først udendørsserien, som oprindeligt blev lavet i træfiner, til Ocean Kollektionen, lavet af genanvendte fiskenet og havplast. Nu er det så Carlsbergs ølfustager af plast, som genanvendes. 

Initiativet er en del af Carlsbergs bæredygtighedsprogram Together Towards ZERO. Carlsbergs nyeste fustagesystem, DraughtMaster, ender i et pantsystem, hvorefter Re-Plastic aftager Carlsbergs brugte ølfustager, og genanvender dem blandt andet til at fremstille Maters nye Ocean OC2 Collection. Ambitionen er at håndtere næsten 200 ton plastaffald de kommende år.  til en rød bøf

Et OC2-sæde lavet af genanvendte ølfustager fra Carlsberg sparer op til 53 % i CO2 udledning i forhold til et tilsvarende sæde lavet i ny plast, hvilket igen svarer til cirka tre kilo mindre CO2.

Henrik Friis Fredvig, Chef for on-trade i Carlsberg Danmark, siger i en pressemeddelelse:

- Carlsberg Danmarks pantsystem for fustagerne gør, at vi sammen med Mater og Re-plastic kan give fustagerne nyt liv og vi glæder os til at vise Maters nye havemøbler, som understreger mulighederne i den cirkulære økonomi.

Christian Wittrup, Direktør i Re-plastic supplerer:

- Det klassiske design og Maters vision har været en stor, men spændende udfordring. Vi er lykkedes, fordi vi stolede på hinanden, men især fordi vi delerambitionen om altid at tænke på i morgen og i dettetilfælde, at designe morgendagens verden med spild fra i dag.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078