23948sdkhjf

Schela Plast hiver kanonoverskud hjem

Schela Plast Lindknud, Brørup har landet sit bedste resultat nogensinde. I det netop offentliggjorte regnskab lyder bruttofortjenesten på 18,5 mio. kr. og årsresultatet på 5,6 mio. kr. efter skat i forhold til 928.000 kr. året før., 737.000 kr. i '18 og et underskud på 650.000 kr. i '17. 

Antallet af medarbejdere er vokset med ti procent, og de positive tal vidner om, at Schela Plast har mere travlt end nogensinde.

En af årsagerne til det flotte regnskab er i følge adm. direktør Morten Jeppesen, at Schela Plast i 2020 havde en samlet positiv effekt af Corona, idet væksten på håndspritflasker var større end nedgang hos Schelas food service kunder.  

Adm. direktør Morten Jeppesen siger til PlastForum, at baggrund for rekordregnskabet skal ses i lyset af den positive turnaround, virksomheden har været gennem de seneste 5-6 år.

- Det er den proces, som nu slår helt igennem. Der er mere fokus på vores kunders behov - herunder udviklingen af nye produkter, ikke mindst i genbrugsplast, som har været et fokusområde for Schela Plast, Sammenlægningen af vores to fabrikker og udfasningen af gamle maskiner har spillet ind. VI har desuden investeret i nye anlæg. Det har været et nøgleområde. Vores dygtige og engagerede medarbejdere har også været helt afgørende, siger han.

Hvad tænker du om 2021? Bliver det også (økonomisk) et godt år?

- Starten af 2021 ghar været turbulent med kraftigt stigende råvarepriser og vigende salg som følge af en lang covid-19-nedlukning, Samlet set forventer vi dog fortsat endnu et godt år med yderligere salgsvækst. Genbrugsandelen stiger kraftigt, og vi forventer, at 50 procent af vores volumen i 2022 bliver i genbrugsplast. Vi investerer et to-cifret millionbeløb i nye maskiner og udstyr og har nye spændende produkter på vej, siger en optimistisk Morten Jeppesen.

Skal I investere i 2021?

- Ja, vi investerer blandt andet i to helt nye fuldautomatiske produktionsanlæg: Fuldelektrisk extruder, pakkemaskine, palleteringsrobot og udstyr til automatisk råvaretilførsel, siger Morten Jeppesen.

Det flotte regnskab kommer i kølvandet på salget af virksomheden i marts i år, hvor den internationale emballageproducent Robinson Packaging overtog aktiverne i Lindknud.

Schela Plast har mere end 40 medarbejdere og leverer til både lokale og internationale kunder inden for blandt andet fødevareindustrien med produktion af blæsestøbte plastflasker.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109