23948sdkhjf

Her er årets dom over Plastindustrien

Plastindustrien har forud for Plastdagen 2021 i morgen torsdag foretaget en ny medlemsundersøgelse, der vidner om et corona-år, hvor medlemmerne føler sig hørt og set af deres brancheorganisation.

- Sidste år var medlemstilfredsheden historisk høj, men det er alligevel lykkedes at løfte niveauet endnu mere. Hele 96 procent svarer, at de meget tilfredse eller tilfredse med deres medlemskab af Plastindustrien. I år 2019 var det tale om 84 procent, så der er tale om et markant hop de seneste år, siger adm. direktør Thomas Drustrup til PlastForum.

Også på parametret, om medlemmerne vil anbefale et medlemskab til andre, er takterne gode. 96 procent angiver det som "meget sandsynligt" eller "sandsynligt", at de vil anbefale andre at blive medlem af Plastindustrien. Også her er der tale om en pæn stigning i forhold til tidligere år.

Thomas Drustrup hæfter sig også ved et andet specifikt resultat af undersøgelsen, nemlig at medlemmerne i en tid med covid-19 oplever Plastindustrien som markant mere tilgængelig end i 2020: 92 procent svarer, at Plastindustrien i "høj grad" eller "meget høj grad" er tilgængelig for deres virksomhed. Sidste år var tallet 84 procent.

-  Det er et super flot tal og bedre, end vi havde turde håbe på, specielt covid-19 taget i betragtning. Vi har altid gjort os umage for at være tæt på vores medlemmer, og i en corona-tid, hvor der har været benspænd, må man tænke i nye baner. Dét - at vi har været tvunget ud i alternativer til at mødes fysisk- har på kort tid gjort os dygtige på webinarer og onlinekonferencer. Resultatet er, at vi nået ud til endnu flere virksomheder, og til medarbejdergrupper der traditionelt set ikke har brugt os så ofte, siger Drustrup.

At Plastindustrien i marts 2020 i forbindelse med den første covid-19-nedlukning trådte i karakter som bindeled mellem industrien og sundhedsvæsenets behov for værnemidler, har kun styrket forholdet til medlemmerne, mener Thomas Drustrup.

- Og så tror jeg, at vores kommunikationskampagne har været prikken over i'et. Vores medlemmer har kunnet bruge kampagnen som et konkret værktøj. Vi får rigtig mange positive tilbagemeldinger på, at Plastindustrien nu har en synlig stemme, som er nuanceret og balanceret. Vi forsøger ikke at hype plasten, men har lagt debatten i et sagligt og realistisk spor, siger den administrerende direktør.

Siden seneste generalforsamling har Plastindustrien i øvrigt fået 26 nye medlemmer.

- Det er relativt mange i forhold til vores branche og en flot tilvækst i en tid, hvor vi ikke har kunnet besøge så mange virksomheder. Jeg er glad, siger Thomas Drustrup.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.219