23948sdkhjf

Plastprisen 2021: Cirkulær Play laver legepladser af genanvendt plast fra hospitaler

Et projekt, hvor byggeelementerne i legepladser blandt andet er produceret af genanvendt plast fra hospitaler i Region Midtjylland, har givet så stor opmærksomhed, at projektet er nomineret til Plastprisen 2021.

Tenna Storgaard, planlægger og udvikler i Randers Kommune, ser nomineringen som en "fantastisk anerkendelse".

- Vores formål har været bæredygtighed på flere niveauer. Vi har arbejdet med hele værdikæden for at lykkes med det. Det har krævet ihærdighed og stædighed fra alle parter, for at lykkes med dette projekt – vi håber, at det vil kunne inspirere og motivere andre i denne vigtig omstilling, siger Tenna Storgaard og fortsætter:

- Vi har alle brug for at anvende mere genanvendeligt materiale. Der findes guld i skraldespandene, som i dag ikke anvendes … Det kan vi ikke være bekendt, så vi skal sammen identificere nye koncepter, siger hun.

I indstillingen lyder det:
"CirkulærPlay er et konkret eksempel på en business case, der er skabt ud fra Verdensmålene (3,11, 12 og 17). Projektet er en showcase i, hvordan man arbejder i partnerskaber, og sammenhængskraften mellem offentlig og privat samarbejde. Det viser vejen for, hvordan vi i Danmark konkret kan fremme genanvendelsen af postconsumer plast ved at arbejde med cirkulær økonomi."

Projektet har sit afsæt i Regionhospitalet Randers og Horsens samt dele af Aarhus
Universitetshospital, der siden 2019 har udsorteret plast. Plasten bliver klargjort til genanvendelse lokalt hos Dansk Affaldsminimering, hvorefter en plaststøber fra Struer producerer komponenter til Kompans legepladser.
Kompan opstiller til sommer 2021 den første legeplads i Randers Kommune. Legepladsen er konstrueret af genanvendt hospitalsplast og andre former for genanvendt plast, for eksempel udtjente fiskenet og reb).

Legepladsen har et reduceret CO2 aftryk på 50 % CO2e ift. konventionelle plast legepladser.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079