23948sdkhjf

Trak stikket på visirer til det europæiske marked

Et mål om at sælge plastvisirer til hele Europa er droppet efter efterspørgslen er stoppet i den midtjydske virksomhed HN Group. Til Børsen siger indehaver
Henrik Nicolajsen, at stikket er trukket efter, at medarbejderne i foråret havde ligget vandret  i fem uger, fordi markedet var dækket.

- ... der var ikke behov for flere visirer på det tidspunkt. Vi kunne være fortsat med at producere i to-tre måneder på fuld damp. Problemet var bare, at vi ikke havde en godkendelse til at sælge til andre end det danske sundhedsvæsen. Vores eksporteventyr blev egentlig bremset, siger Henrik Nicolajsen til Børsen.

Den Billund-baserede virksomhed producerede ellers visirer i døgndrift for på den måde at sikre medarbejdernes arbejdsplads. Men i starten af maj 2020 havde HN Group fyldt de danske varelagre med millioner af visirer og kunne efter egen vurdering have solgt ti gange så mange i resten af Europa, men det var for vanskeligt for HN Group at følge med konkurrenterne i Asien.
Siden er produktionen hos HN Group vendt tilbage til normalen. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11