Virksomhed konkurs - men på få uger solgt videre til helt nye ejere
En idé om at omdanne brugte bildæk til olieprodukter er endt med en konkurs for virksomheden T2O i Egebjerg. Det skriver Sjællandske. Det er dog lykkes at sælge konkursboet videre, skriver avisen.
Det er via kurator-advokat, Nicolai Dyhr, aftalt, at de nye ejeres navn ikke skal frem.
- Det har været min opgave at finde en seriøs køber, der kan håndtere virksomhedens produktionsanlæg og har interesser inden for genanvendelsesindustrien. Det lykkedes. Samtidig har køber overtaget forpligtelsen med at bortskaffe det store dækoplag, der stadig befinder sig på fabriksområdet, siger advokaten til Sjællandske.
Det store fabriksanlæg skal flyttes ud af de lejede lokaler. Dog oplyses det, at virksomheden er afhændet til et selskab med en ejerkreds, der er uafhængig af den tidligere ejer.