23948sdkhjf

Nekrolog: Unikt talent er her ikke mere

Tidligere salgschef i Norsk Hydro Niels Bøjgaard er død.

Lige fra barnsben var Niels Bøjgaard et meget foretagsomt menneske. Han var en iværksætter – eller måske nærmere en igangsætter - ja, faktisk en igangsætter af Guds nåde.
Når han kunne se en forretningsmulighed, så greb han den. Formålet med at drive forretning var vel at mærke ikke udelukkende for Niels Bøjgaard’s egen vinding skyld. Det karakteristiske og enestående ved Niels var, at han livet igennem brugte sit unikke forretningstalent til først og fremmestat få sat ting i gang, som skabte behag ikke kun for ham selv, men ikke mindst for andre. Det var blandt andet derfor, at Niels altid var behagelig at være sammen med.

Hans forretningstalent blev brugt i den danske plastbranche, hvor han i en lang årrække var Norsk Hydro’s PVC-salgsrepræsentant i Danmark. Han var medlem i Plastindustriens råvaresektion, og han har deltaget i en lang række af Plastindustriens traditionsrige generalforsamlinger, der førhen blev afholdt på Langeliniepavillonen i København,

Det var både tidligere formand for Plastindustrien administrerende direktør for Maersk Medical Remy Cramer og fabrikant Fleming Grunnet fra Primo Danmark, der foreslog, at Niels Bøjgaard skulle beklæde formandsposten i PVC Informationsrådet.
PVC Rådet er brancheorganisation for de PVC-forarbejdende virksomheder i Danmark. 

Hvor de tidligere formænd i Rådet havde været direktører for store danske plast-foretagender var det bemærkelsesværdigt, at det nu blev en salgsrepræsentant for en udenlandsk virksomhed, der nu skulle være formand.
Men med Niels var det anderledes. Formaliteter var ikke så afgørende, når det gjaldt Niels Bøjgaard. Udover hans kendskab til plast-branchen var det hans behagelige personlighed der blev udslagsgivende for, at han kom til at repræsentere den danske PVC-branche.

PVC Rådet havde meget glæde af Niels Bøjgaard. Alene den goodwill han havde i PVC-branchen fik rådet stor nytte af. Han var som nævnt meget velanskrevet i branchen, og hans mange kontakter specielt hos PVC-eksperter i Stenungsund, Porsgrunn og Newcastle gjorde stor nytte. Han havde et enormt netværk. Niels var succesfuld formand i PVC Informationsrådet i en halv snes år.  Årene efter sin pensionering tilbragte Niels det meste af sin tid i Spanien. Niels var 73 år, da corona tog hans liv. Ære være hans minde.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078