23948sdkhjf

Miljøstyrelsen samler regler og viden for virksomheder

Må man bruge genanvendt plast til fødevareemballage? Hvilke plasttyper kan bruges til hvad? Og hvad sker der på markedet, når EU’s forbud mod engangsprodukter i plast træder i kraft?

Det Nationale Plastikcenter under Miljøstyrelsen har samlet regler, viden og nyt om plastik på portalen plastikviden.dk.

Portalen henvender sig til både erhverv, det offentlige og borgere. Den gør blandt andet ny viden og information om love og rammer for plast let tilgængelig for interessenter i alle led af livscyklussen fra råvareproducenter til forhandlere og genvindingsindustrien. Målet er blandt andet. at gøre det lettere for virksomheder og andre at fremme en mere cirkulær brug af plast i Danmark.

Særlig fokus

Plastikviden.dk har et særligt fokus på plastens interessenter.

"Som virksomhed kan man bruge plastikviden.dk som indgang til relevant viden fra myndighederne. For eksempel kan man hurtigt finde regler om plast, uanset om det gælder plast som fødevareemballage, EU’s REACH-regler eller affaldsbekendtgørelsen. Plastikviden.dk er samtidig det primære talerør for Det Nationale Plastikcenter. Ved at tilmelde sig nyheder fra plastikviden.dk kan man holde sig opdateret med seneste nyt om plast fra myndighederne," lyder det fra Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse til Magasinet Plast.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094