23948sdkhjf

SP Group vækster i et uroligt marked

SP Group går som planlagt frem på de fleste parametre. Det viser det netop offentliggjorte kvartalsregnskab.

Omsætningen er i de første tre kvartaler steget med 112,5 millioner kroner, svarende til en stigning på 7,5 procent i forhold til sidste år. Indeholdt i stigningen er 85,4 millioner kroner fra tilkøbte virksomheder. Samlet set er der omsat for godt 1,3 milliarder kroner.

- Til trods for Corona pandemien, global uro, mange markedsudfordringer og volatile råvarepriser er det lykkedes at øge salget og driftsindtjeningen igen i 3. kvartal. Alle vore 27 fabrikker producerer, har adgang til de nødvendige råvarer, og alle salgskontorer er åbne, siger Frank Gad, administrerende direktør for SP Group, i en pressemeddelelse.

Også på indtjeningssiden er der fremgang. Resultatet før afskrivninger viser 258,6 mio. kroner mod DKK 236,3 mio. kroner i samme periode 2019. Resultat for tilkøbte virksomheder var 13,3 mio. kroner.

- Vi har nydt godt af vor eksponering mod industrier, der er relativt modstandsdygtige,
og øget vort salg inden for healthcare, cleantech, fødevarerelaterede og andre krævende industrier. Vi har derudover fortsat vor målrettede M&A-strategi, der giver os flere kunder og ny teknologi, og vi er opsatte på fortsat at agere som konsolidator, når værdiskabende muligheder opstår. siger Frank Gad.

SP Group har på baggrund af kvartalsregnskabet opjusteret forventninger en smule for hele 2020 og forventer at nå en omsætning på mellem 2,1 og 2,2 mia. kroner med en EBITDA
margin på 15,5-16,0 procent og en EBT margin på 8-9 procent.

Dog tages der selvfølgelig forbehold for negative konsekvenser afledt af situationen omkring den globale corona-pandemi.

SP Group A/S
mio. kr. 2020Q123 2020Q123
Nettoomsætning 1.622 1.510
Resultat før af- og nedskrivninger  258.6 236.3
Resultat før skat 138.7 138.3
Periodens resultat 108.4 111.4
Balancesum 2.146 1.922
Egenkapital 980.1 665.2
Antal ansatte 2.189 2.085
Q3 blev afsluttet 31. oktober 2020.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094