23948sdkhjf

Mindre brand hos Unika Danmark A/S

Unika Danmark A/S i midtjyske Ans blev onsdag aften ramt af en mindre brand, da der gik ild i taget over virksomhedens råvarelager.

Det fortæller Helle Hvam, der er marketingskoordinator i Unika Danmark til Plastforum.dk.

- Vores tre piger på aftenholdet opdagede branden og fik slået alarm og gik derefter selv i gang med brandslukkere, indtil brandvæsenet kom og gjorde slukningsarbejdet færdigt, fortæller hun.

Heldigvis kom branden hurtigt under kontrol, så den ikke nåede at sprede sig til virksomhedens produktion.

- Det kunne have været rigtig alvorligt, og vi er bare så glade for, at det ikke gik værre. Aftenholdet har fulgt vores brandvejledning til punkt og prikke, og vi er så ufattelig glade for, at de var så kvikke til at handle, siger Helle Hvam.

Ild i tagpap

Ilden er opstået noget tagpap, som håndværkere onsdagen igennem har været ved at brænde fast på råvarelageret i forbindelse med en reparation af taget.

- Ilden har haft fat mellem tagpappet og loftets troldtektplader, og det var røg derfra, der gjorde, at vores aftenhold slog alarm, siger Helle Hvam.

Alarmen lød hos Midtjysk Brand og Redning onsdag aften 17.42, og torsdag morgen er alle medarbejdere mødt ind igen.

- Vores produktion har ikke taget skadet, så alle er mødt ind og kan arbejde. Vores lagermand går lige nu rundt på lageret for at besigtige de skader, der er sket blandt andet efter brandslukkerne og brandvæsenets arbejde. Det giver lidt ekstra arbejde, men sådan er det, siger Helle Hvam.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062